23948sdkhjf

Anklage mod anklage i Munin

To tidligere ledere i teknologivirksomheden Munin - som selv er under anklage - har politianmeldt den nuværende ledelse for at manipulere med ejerandele i virksomheden.
En bitter strid udspiller sig mellem den nuværende ledelse i teknologivirksomheden Munin Spot Technology på den ene side og den tidligere adm. direktør, Orla Møller Petersen samt tidligere udviklingschef Peder Schjødt på den anden. Det skriver Børsen.

De to tidligere ledere, der sammen
Fakta: Ejerskabet i Munin Spot Technology
Strategy Lab ejer 2 procent anparterne
Energifonden Insero Horsens ejer 50 procent af selskabet
Munin Spot Holding ejer 48 procent af selskabet
med en tredjepart står bag Munin Spot Holding har ved Østjyllands Politi anmeldt Munin Spot Technology samt Inserco, der ejer 50 procent af selskabet, og ledere i disse.

Anklagen går på, at de i forbindelse med indgåelse af en aftale med norske Guard Systems har manipuleret med ejerandele i Munin Spot Technology for dermed at gøre Munin Spot Holdings ejerandele værdiløse og derefter overtage dem.

Læs mere: Dansk-norsk samarbejde redder teknologivirksomhed.

Munin Spot Technology udvikler systemer til sporing af stjålne værdigenstand som f.eks. lastbiler eller designermøbler.

Anmeldelse for ulovlig kopiering
Orla Møller Petersen og Peder Schjødt er begge tidligere blevet bortvist fra teknologivirksomheden, og nu har den siddende ledelse så også valgt at politianmelde de to.

- Jeg kan bekræfte, at vi har foretaget en anmeldelse til Sydøstjyllands Politi for ulovlig kopiering af Munin Spot Technologys software og simpelt bedrageri mod selskabet, siger Anders Drejer, professor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet og partner i Strategy Lab, som ejer 2 procent af Munin Spot Technology, til Børsen.

Læs mere: Direktør forlader Munin Spot Technology.

Hertil kommer, at der ifølge Anders Drejer, er en civil retssag på vej imod de to bortviste ledere. Den indeholder ifølge Børsen erstatningskrav for brud på konkurrenceklausuler samt illoyal adfærd imod Munin Spot Technology.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063