23948sdkhjf

Nokia-iværksættere presses af stigende husleje

Kvadratmeterprisen er fordoblet i Nokias gamle lokaler, efter Aalborg Universitet er trådt til som ejere.
Prisstigningen får nu flere af de 50 nyopstartede virksomheder i det gamle Nokia-domicil til at frygte, at de tvinges til en flytning.

Samtidig kritiseres Aalborg Universitet for ikke at vægte universitets egen hensigtserklæring om at skabe synergi mellem forskning og erhvervsliv.

- De virker ikke så interesseret, som de umiddelbart giver udtryk for. Deres begejstring for at have iværksættere i huset holder ikke rigtig bag facaden, konstaterer Michael Rothmeier, der er en af de mange iværksættere, over for Ingeniøren.

Læs også: Aalborg Universitet overtager Nokias lokaler

Han mener, at der er tale om udbredt frustration blandt de øvrige iværksættere på stedet og fortæller, at der også har været problemer med at få stillet tilstrækkelige mængder plads til rådighed.

Ifølge campusleder for Aalborg Universitet København, Lene Lange, beror opfattelsen dog på en misforståelse. Hun understreger, at universitetet både har viljen og pladsen til de mange iværksættere.

Læs også: Flere iværksættere på vej ud af Nokia-lukning

Imidlertid er universitet afskåret fra selv at holde priserne nede, da det ikke er tilladt at bruge skattekroner til at give private virksomheder konkurrencemæssige fordele.

- Det er afgørende for os at holde udgiftsniveauet nede, så vi kan tilbyde vilkår, der passer opstartsvirksomheder. Men det kræver ekstern funding, fastslår Lene Lange over for Ingeniøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125