23948sdkhjf

Konkursramt fynsk droneudvikler reddet af franskmænd

For en lille måned siden gik drone-teknologi-udvikleren Lorenz Technology konkurs.

I den forbindelse fortalte konkursboets kurator, Preben Jakobsen, til Electronic Supply, at han forventede et salg inden for et par uger.

Så hurtigt gik det ikke, men ikke desto mindre er salget nu gået igennem. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Avisen skriver, at det er den franske virksomhed Drone Volt, der har købt alle værdier og aktiver ud af konkursboet for en sum på 1,5 millioner kroner.

Ifølge kurator Preben Jakobsen var der to-tre andre købere i spil.

Ud af virksomhedens hidtil 11 ansatte vil seks fortsætte i selskabet, og det inkluderer ikke direktør Kristian Skaarup.

Kim Larsen, der er direktør for Drone Volt i Skandinavien, ser lyspunkter i Lorenz' teknologi men vil ændre salgsstrategien.

- Vi vil på flere punkter ændre på den måde, Lorenz har angrebet markedet på. Vi mener, at teknologien og den fundamentale idé er, som den skal være, derfor købte vi, siger Kim Larsen til Fyens Stiftstidende.

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar til salget fra kurator Preben Jakobsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062