23948sdkhjf

Vristet fri af komponentmangel: Kamstrup leverer på fyldt ordrebog

I 2023 lagde Kamstrup komponentmangelkrisen bag sig. Det blev også året, hvor målerporducenten vristede sig fri af efterdønningerne af coronapandemien. 

En anseelig ordrebeholdning med indgangen af 2023 har dannet grundlag for et solidt resultat og en omsætningsstigning.

- Vi gik ind i 2023 med en betydelig ordrebog for året. Da vi kom fra en situation med komponentmangel, ønskede vi ikke kun at maksimere vores produktion for året, men også at fokusere fuldt ud på at øge leveringsevnen i 2023 såvel som i de kommende år. I dag har vi et solidt setup med en styrket produktionskapacitet og leveringsevne, der sikrer forbedrede leveringstider og et forbedret serviceniveau, udtaler konstitueret CEO Henrik Rom i en pressemeddelelse. 

Årsresultatet for 2023 indeholder en tilfredsstillende stigning i omsætningen samt en betydelig stigning i indtjeningen. Kamstrup leverer en omsætning på 3,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 29 procent i forhold til resultatet for 2022, og leverer en indtjening før skat på 514 mio. kr., hvilket er en stigning på 67 procent i forhold til året før.

Fortsatte investeringer

Samarbejder og partnerskaber er nogle af de parametre der skal bringe vækst til Kamstrup. Samtidig er det nødvendigt for virksomheden at udvikle løsninger sammen med forsyningsselskaber over hele verden for at sætte skub i den bæredygtige grønne omstilling.

- Vi har en stærk tro på det enorme potentiale i vores forretning. Det er også derfor, vi bliver ved med at investere i innovation og forbedrede faciliteter, og at antallet af Kamstrup-kolleger er øget solidt i 2023. Behovet for datadrevne løsninger, der bekæmper vandtab og optimerer brugen af energi, er stadig stort, siger Henrik Rom.

En af Kamstrups største investeringer er produktionsanlægget i Cumming, GA, USA, som i øjeblikket er ved at blive færdiggjort og er klar til indvielse i marts 2024. 

Fremtiden

Kamstrup oplever fortsat en stigende efterspørgsel fra kunder og partnere, men udsigterne for 2024 er stadig præget af usikkerhed i branchen med geopolitiske udfordringer. 

- Under komponentkrisen sørgede mange kunder for at opbygge et lager som en sikkerhedsforanstaltning på grund af den ekstraordinære usikkerhed og for at sikre tilgængeligheden af de nødvendige produkter. På trods af dette forventer Kamstrup at fastholde en omsætning på niveau med 2023, fremgår det af pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078