23948sdkhjf

Satellit-direktør har brugt sit første år på hovedrengøring

For et år siden tiltrådte Carsten Drachmann som CEO for Gomspace, og det har været et år med fart på for topchefen og den nordjyske nanosatellitvirksomhed.

- Det har været et spændende år. Jeg har haft det godt, og jeg har nydt transformationen og arbejdet med organisationen. Vi har fået ryddet lidt op i nogle områder, og vi har fået et kostniveau, vi kan styre, siger Carsten Drachmann.

Senest har Gomspace kunnet fremvise en rekordhøj omsætning for 2023, men da Carsten Drachmann satte sig i direktørstolen, var virksomheden et andet sted.

Kort forinden havde Gomspace mistet en stor kunde, og det havde medført en stor fyringsrunde. Nu skulle Carsten Drachmann tage over for den mangeårige direktør Niels Buus.

Da han tiltrådte, lød det blandt andet, at Gomspace skulle bevise, at de kunne tjene penge. Det skulle blandt andet ske ved produktsalg, og det er ét af de fokusområder, som har skubbet til omsætningen og halveret bundlinjetabet, har Carsten Drachmann tidligere fortalt.

Har sat det rette hold

Carsten Drachmann lægger desuden vægt på, at han med de seneste ansættelser af to nye vice presidents for henholdsvis produkt og projekt, Henrik Kalstrup og Oliver Schiewe, har fået de rette folk til at styre de to vigtige forretningsben fremover.

- Det er helt sikkert et område, hvor jeg gerne ville ind at sætte det rette hold, siger Carsten Drachmann og uddyber, at ansættelsesprocesserne har været i gang siden før sommerferien i fjor.

Det er dog ikke kun med hensyn til nyansættelserne, at direktøren har villet ruske op i virksomheden.

- Vi har også arbejdet organisatorisk med kulturforandringer og med at få motivationsniveauet op, så alt i alt er jeg glad for at være her, lyder det fra Carsten Drachmann.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062