Det var netop den verserende retssag, der fik Claus Juul Bobjerg til at tage til IBM’s generalforsamling i USA for at ytre sin utilfredshed med jobkartellerne, og det er angiveligt denne handling der, ifølge Computerworld, har fået IBM til at fyre ham for illoyalitet.
- Jeg vidste, at der var en risiko, når man vil bringe de her aftaler frem i lyset og gå forrest for at bekæmpe dem. Men jeg fortryder intet, udtaler Claus Juul Bobjerg til Computerworld.
De it-ansattes fagforening Prosa agter at lægge sag an mod IBM for uberettiget fyring, ligesom jobkartel-sagen, der allerede er anlagt, fortsætter med uformindsket styrke.