23948sdkhjf

Fynsk robotfirma taber trecifret millionbeløb - igen

Trods strategiændring og halvering af medarbejderstab bløder Odense-virksomheden stadig millioner

Blue Ocean Robotics kom ud af 2024 med et dundrende underskud på 119 mio. kr., og egenkapitalen dykker dermed længere ned i rødt og er nu 369 mio. kr. i underskud. Det er fjerde år i træk med negative årsresultater.

Det fremgår af virksomhedens netop offentliggjorte årsrapport.

Selvom det samlede resultat er bedre end de foregående to år, hvor tabene var endnu større betegner ledelsen selv årets resultat som utilfredsstillende og under forventningerne.

Omsætningstal fremgår ikke af regnskabet, men bruttotabet udgjorde 57 mio. kr., hvilket er forværret i forhold til året før. Til gengæld er personaleomkostningerne reduceret kraftigt fra 71 mio. kr. til 41 mio. kr., og antallet af ansatte er næsten halveret - fra 109 til 64.

- I 2024 er organisationen blevet tilpasset for at understøtte strategien med øget fokus på at sælge direkte til kunderne i Healthcare-segmentet [...] og for at reducere omkostningsniveauet, skriver ledelsen i beretningen.

BLUE OCEAN ROBOTICS ApS
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste -57,4 -44,6 -33,4
Resultat af primær drift -100,2 -119,2 -126,5
Resultat før skat -119,1 -134,7 -126,8
Årets resultat -119,1 -130,4 -123,1
Balancestatus 85,4 131,6 134,2
Egenkapital -368,8 -249,8 -119,4
Antal ansatte 64 109 149
Kilde: CVR

Virksomheden fokuserer fremover på færre produkter - primært UVD-robotten og PTR-robotten, der skal sælges direkte til hospitaler og plejesektoren i USA og Europa. Ifølge ledelsen har især PTR-robotten fået en god modtagelse blandt udvalgte kunder.

2025 bliver ifølge ledelsen også et år med underskud, men “væsentligt bedre” end tidligere år. Målet er at være i plus i 2026.

En kapitaltilførsel fra moderselskabet og en omstrukturering i ejerkredsen har lettet renteomkostninger og styrket det økonomiske fundament en smule. Alligevel afhænger forretningen stadig af eksterne støtterklæringer for at kunne drives videre det næste år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094