23948sdkhjf

Konkursramt headsetproducent fortsætter i nyt selskab

Alle ansatte får, hvad de har krav på, siger Christian Poulsen, som har stiftet et nyt selskab til at føre headsetproducenten Acezone videre

Kort efter konkursen i Acezone ApS har centrale personer i den tidligere ledelse stiftet et nyt selskab med næsten identisk navn og fokus.

En ny aktør er opstået i skyggen af Acezones konkurs. Det nystiftede selskab Acezone International ApS er registreret blot få dage efter konkursen og ledes af tidligere direktør Christian Poulsen.

Det skriver Arkaden.

Ifølge oplysninger fra CVR blev Acezone International ApS stiftet den 28. juli 2025 – kun få dage efter at Acezone ApS blev erklæret konkurs. Det nye selskab opererer i samme branchekategori og med samme ejerkreds i spidsen.

Flere tidligere ansatte står tilbage uden at have modtaget den løn, de har til gode, og situationen har vakt kritik blandt kreditorerne heriblandt Arkaden, som ifølge eget udsagn selv har et "betydeligt beløb" til gode hos Acezone.

– Alle ansatte får det, de har krav på, udtaler adm. dir. Christian Poulsen til Arkaden.

Poulsen understreger, at medarbejderne er dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Ifølge ham er det nye selskab opstået som led i en proces, hvor kurator opfordrede tidligere ejere til at byde på Acezones aktiver. Planen for det nye Acezone International er nu at sikre drift og service på eksisterende produkter, og en ny ledelse ventes indsat i løbet af efteråret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078