Kan Europa fortsat stole på, at der kommer nok chips til fabrikkerne og energisystemerne?
Det spørgsmål stod formentlig højt på dagsordenen, da EU’s teknologichef Henna Virkkunen fredag mødtes med chipproducenten Nexperia.
Det skriver Reuters
Baggrunden for mødet er, at Nexperia for nylig er havnet i stormvejr. Den hollandske stat overtog tidligere på måneden chipproducenten efter mistanke om planer om at flytte produktionen til Kina.
Nexperia, der ejes af den kinesiske koncern Wingtech, leverer essentielle komponenter som transistorer og dioder til alt fra ladestandere til industrirobotter, og indgrebet fik Beijing til at svare igen med en blokering af eksporten af Nexperias produkter.
Virkkunen skrev efter mødet på det sociale medie X, at hun arbejder på en diplomatisk løsning:
- Et vigtigt møde her til morgen med @TeamNexperia, hvor jeg bekræftede vores beslutsomhed om at arbejde hen imod et diplomatisk gennembrud. Vi drøftede mulige kort- og mellemsigtede tiltag for at styrke robustheden i vores forsyningskæde, skrev hun.
For at få det fulde overblik over situationen mødtes Henna Virkkunen i sidste uge også med ledelsen hos Infineon, STMicroelectronics, NXP og Acea. De to førstnævnte er blandt Europas største chipproducenter, mens NXP leverer mikrochips til bilindustrien. Acea, der repræsenterer de europæiske bilproducenter, spiller en nøglerolle i overgangen til elektrisk transport.
EU-Kommissionen ventes at præsentere Chips Act 2.0 i begyndelsen af 2026 med ét klart formål: at styrke Europas teknologiske selvstændighed og undgå, at en ny chipkrise lammer økonomien.
Den oprindelige EU Chips Act fra 2023 skulle mindske Europas afhængighed af udenlandske producenter og beskytte mod nye handelskriser. Målet var at fordoble EU’s andel af den globale chipproduktion til 20 procent inden 2030; en nøgleforudsætning for digitalisering, grøn omstilling og konkurrenceevne.
Den europæiske chipindustri omsatte i 2023 for omkring 375 milliarder kroner, men chipkrisen i 2021-2022 viste branchens sårbarhed for geopolitisk usikkerhed.
Ifølge Deloitte bremsede manglen på halvledere produktionen af alt fra biler til computere og kostede virksomheder verden over op mod 3.500 milliarder kroner.
BREAKING