23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Satsninger giver stort millionoverskud hos lydproducent

Investeringer i produktudvikling har givet pote hos Dali

Den langsigtede tankegang begynder at vise sit værd hos højttalerproducenten Dali, der ligger i Nørager.

I seneste årsrapport kan man blandt andet se bruttofortjenesten vokse med cirka en tredjedel til 100 millioner kroner og overskuddet vokse til 21 millioner kroner. Dali er en del af Lyngdorf-koncernen, der også står bag HiFi Klubben.

- Vi har set effekten af de lanceringer, som vi tidligere har brugt betydelige ressourcer på at udvikle, siger direktør Lars Worre med henvisning til lanceringen af blandt andet Dali Epikore og Dali Rubikore.

DALI A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 100,7 76,2
Resultat af primær drift 16,3 5,7
Resultat før skat 21,3 8,0
Årets resultat 18,4 4,1
Balancestatus 220,1 160,8
Egenkapital 102,4 90,3
Antal ansatte 95 93
Kilde: CVR

Ifølge Lars Worre gør han og Dali meget ud af ikke kun at se på øjebliksbilleder, hvorfor sidste års resultat, der var væsentligt lavere, ikke fik alarmklokkerne til at ringe.

- Det er de nye produkter, der gør forskellen, mens det andet kører cirka ligeud, lyder det fra Lars Worre.

Han kalder videre sidste regnskab for "stilhed før stormen":

- Vores projekter kører typisk tre til fem år. Derfor er det efter planen, at vi i år begynder at tjene på, at vi de tidligere år byggede på det, der skulle blive en høstmaskine.

Seneste model af Dali Epikore koster over 300.000 kroner for et par.

Bredt salg kompenserer

Salget i 2024/2025-regnskabsåret har båret præg af, at forbrugermarkedet i Tyskland, der er Dalis største, er i modvind. Derimod er man i stort set alle andre markeder vokset, hvilket har ført til en samlet fremgang.

- Når man øger salget lidt i flere små markeder, kan det kompensere for faldet i det største, siger direktøren for Dali, der i alt sælger til cirka 70 markeder.

Direktøren fortæller, at han regner med et resultat i cirka samme størrelsesorden for 2025/2026, som det var tilfældet i den nyeste årsrapport.

Det skydes førnævnte fald i den tyske forbrugertillid, der gennem længere tid har været faldende. At det ikke vil føre til tilbagegang skal ifølge Lars Worre findes i, at man fortsat henter salg i mange andre markeder, samt at Dali klarer sig "flot i forhold til markedsbetingelserne."

Verden over

Dali har i alt cirka 270 ansatte, hvoraf knap 100 er at finde på hovedsædet i Nørager. Herfra foregår produktion godt halvdelen af salgsmængden, mens resten primært foregår på Dalis egen fabrik i Kina.

Foruden Kina og Danmark er selskabet til stede i med salg og distributionslager i Malaysia og England samt salgskontorer i Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig.

Lyngdorf Familie Holding, der også står bag HiFi Klubben, er majoritetsaktionær i Dali, som CEO Lars Worre også er medejer af.

Dali producerer højttalere i prislejet fra cirka 3000 kroner pr. par til op mod trekvart million kroner.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|