23948sdkhjf

Vestjysk transformerfabrikant klar til ny vækst

Markant øget driftsindtjening i 2014 og en optimeret finansieringsstruktur giver grobund for fortsatte internationale vækstplaner hos Dantrafo Group.
I 2014 øgede Lemvig-baserede Dantrafo Group bruttoresultatet med 10 procent til 21,9 mio. kr. Resultat af primær drift steg samtidig fra 2,0 mio. kr. til 11,1 mio. kr., og årets resultat på 4,4 mio. kr. blev det bedste, siden Ivan Gam overtog Dantrafo i 2009.

Dantrafo udvikler og producerer sine produkter på egne fabrikker i Danmark, Sverige og Kina. Som led i de strategiske vækstplaner har virksomheden de seneste år arbejdet målrettet på at optimere og effektivisere virksomheden yderligere, og initiativerne bidrager til den markant forbedrede driftsindtjening i 2014.

Sideløbende er der gennemført en række tiltag, som har optimeret finansieringsstrukturen og har styrket både egenkapital og soliditetsgrad. Ifølge koncerndirektør og ejer af Dantrafo, Ivan Gam, står virksomheden nu godt rustet til at udnytte nye, interessante markedsmuligheder i de kommende år.

- Dantrafo Group har gennem 2014 oplevet en positiv udvikling, hvor driften på tværs af vore geografiske enheder har givet positive resultater. Der har været en god tilgang af nye projekter, og det lover godt for de kommende år. Vores stærke teknologi og tætte samarbejde med kunderne om udvikling af nye effektive løsninger giver os et godt udgangspunkt for at udnytte et voksende internationalt marked, og vi forventer at styrke vores position i det kommende år.

- Som led i optimeringen af Dantrafos finansieringsstruktur er der indgået aftale med Dantrafos tidligere ejere om indfrielse af alle mellemværender, som betyder, at vi i dag står med en mere enkel kapitalstruktur. I kombination med de øvrige tiltag har det skabt et godt udgangspunkt for at videreføre vores internationale vækststrategi, der er baseret på at udvikle og producere lokalt i både Europa og Asien, supplerer bestyrelsesformand Ole Rudkilde.

Egenkapitalen er steget med 76,3 procent til 15,0 mio. kr. per 31. december 2014, og soliditetsgraden er steget fra 13,4 ved udgangen af 2013 til 23,4 ved udgangen af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063