23948sdkhjf

- Det giver ikke mening for os at satse på mere vækst i Danmark

Logimatic i Aalborg etablerer datterselskab i Asien
Logimatic med base i Aalborg landende for snart to år siden en kontrakt med Singapore virksomheden Berge Bulk på fleet management systemet Sertica. Derfor var det naturligt at oprette kontor i den maritime hub - både for at supportere Berge Bulk, og for at får flere kunder i Singapore og Asien.

I september sidste år blev først én og
Fakta: Sertica
Sertica er et it-driftssystem med flere funktionaliteter, herunder planlægning af vedligehold, elektronisk indkøbsproces, forbedring af skibets performance samt sikring af optimal HSQE i hele organisationen.
så endnu en medarbejder ansat i Singapore, som nu er kulmineret med datterselskabet Logimatic Singapore. Målet er at sælge fleet management løsningen Sertica til flere udenlandske kunder og servicere aftaler på eksisterende skibe.

- I dag har vi omkring 80 procent af det danske marked, og Sertica er installeret på mere end 1000 skibe via godt 30 rederier og fleet management selskaber. Det giver derfor ikke mening for os at satse på mere vækst i Danmark, og derfor ser vi mod eksportmarkedet i Singapore, som er et af verdens centrale, maritime hubs. Det er vigtigt at være til stede i den samme tidszone for at servicere kunderne optimalt, så derfor etablerede vi først kontor og nu et decideret selskab derude, forklarer Michael Paarup, direktør i Logimatic.

Udlandet er væsentligt for vækstambitionerne
De sidste seks år er Logimatics omsætning steget til det tredobbelte fra 8,5 millioner kroner til 25 millioner kroner, og antallet af medarbejdere er steget fra 11 til 34 personer. Ambitionen er vækst på 20 procent i omsætningen årligt inden for de næste tre år – og væksten skal primært komme fra det internationale, maritime marked.

Ambitionen med Logimatic Singapore er i løbet af et par år, at udvide kunde porteføljen i Singapore betydeligt. Det er allerede lykkedes datterselskabet, at skrive kontrakt med Singapore Shipping, som pt er i gang med at implementere Sertica. Systemet er dermed installeret på cirka 50 skibe via de to aftaler. Og der er ikke behov for ti-tyve nye aftaler om året, lyder det fra Michael Paarup:

- Fire-fem aftaler om året vil være super. Men der er stor forskel på at sælge til et rederi med fem eller 80 skibe, siger han og tilføjer, at Singapore ventes dermed at at bidrage væsentligt til firmaet vækstambitioner.

Overvejer nye datterselskaber
Logimatic har via deltagelse i Det Maritime Vækstprogram, som administreres af det nordjyske maritime center MARCOD, fået udarbejdet en strategisk vækstplan med fokus på eksport til Singapore og det asiatiske marked. Med hjælp fra Business Aalborg har softwarefirmaet via programmet fået 75.000 kroner til ekstern konsulentbistand.

Hos Logimatic er nye datterselskaber rundt om i verden noget, man kraftigt overvejer, fortæller Michael Paarup:

- Men det er også en stor investering for en relativt lille virksomhed at etablere sig i et nyt land. Så det er ikke bare noget, man lige gør. Det koster mange penge, så man skal gøre sit hjemmearbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141