23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Danske it-virksomheder åbner VillaWatt - det intelligente hjem

Danske it-virksomheder arbejder dag og nat på at få gjort nye og innovative energi-løsninger klar inden klimatopmødet i København. Løsningerne skal præsenteres i forbindelse med åbningen af: VillaWatt – det intelligente hjem.
Annonce

VillaWatt åbnes af videnskabsminister Helge Sander fredag den 4. december kl. 14.30 hos Global Connect, Tåstrup.

Villawatt er et projekt udført for Videnskabsministeriet, Elsparefonden og IT-Branchen. Formålet med VillaWatt er at vise, hvordan man med intelligent energistyring i boligen nemt kan spare 30 % af energien – og samtidig forbedre komforten.

Annonce

VillaWatt består af et inspirationscenter indrettet som en helt almindelig gennemsnitlig bolig med møbler fra både Ikea og lidt dansk design. Men bag overfladen gemmer sig en række innovative it-løsninger, der gør boligen både intelligent og energibesparende.

- Projektet har bragt konkurrerende it-leverandører sammen for at vise nogle muligheder for blandt andet home automation, som alt for få kender. Her ligger et meget stort marked og venter, som vi gerne ser danske leverandører tage deres bid af, siger administrerende direktør Morten Bangsgaard, IT-Branchen.

Annonce

Udstillingen vil løbende igennem hele 2010 blive opdateret med nye teknologier, efterhånden som de er klar til markedet.

For at nå bredt ud til hele befolkningen med viden om de energibesparende muligheder i boligen etableres også et site på internettet, VillaWatt.dk.

- Her vil alle danskere kunne få inspiration til, hvordan de derhjemme kan få teknologi, der selv sørger for at spare på energien, fx ved at lyset slukker automatisk, når man har forladt rummet, eller at temperaturen i boligen sænkes om natten, fortæller sekretariatschef Göran Wilke, Elsparefonden.

Annonce

VillaWatt drives af Hand Over Foundation, som er et teknologisk/humanistisk udviklingsselskab etableret af iPier, Balslev Rådgivende Ingeniørfirma og Global Connect.

Annonce
Annonce

Kilde: It-Branchen - http://www.itb.dk

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|