23948sdkhjf

Året der gik – nåede vi bunden i efteråret?

Markedet begyndte atter at vise positive tendenser i dele af elektronikbranchen i efteråret, og flere virksomheder meldte om spæde fremskridt.
Blandt andet i printkort-industrien var der fremgang at spore efter et enormt dyk i 2009. Pri-Dana kunne fx meddele, at det ”blot” blev til et mindre underskud ( Pri-Dana tæt på nulresultat ).

Hos Møn Print blev tiderne også bedre i løbet af andet halvår. Det blev blandt andet illustreret af, at man i løbet af efteråret kunne præsentere virksomhedens hidtil største ordre ( Rekordordre til Møn Print ).

Hos flere danske høreapparatproducenter var meldingerne også positive oven på et år med flad udvikling. Widex kunne fx melde om pæn vækst i 2008/2009 ( Widex tager markedsandele ).

Væksten var mildest talt også pæn hos Mita-Teknik, der i 2008/2009 slog alle tidligere rekorder og samtidig beviste, at man sagtens kan tjene penge i elektronikindustrien i nedgangstider ( Mita-Teknik tredobler overskuddet ).

Det beviste man også hos Thrane & Thrane, der gennem året hentede flere lukrative ordrer. Blandt de mere markante var en aftale med flyproducenten Embraer ( Thrane & Thrane får ordre fra en af verdens største flyproducenter ).

Et andet sted i kommunikationsindustrien rullede millionerne også. Aalborg Universitet skød i oktober et rekordstort 4G-projekt i gang ( Rekordstort mobil-projekt skudt i gang i Aalborg ), og en af samarbejdspartnerne, chipproducenten Agilent, åbnede en ny dansk udviklingsafdeling ved samme lejlighed ( Agilent ser potentiale i dansk udviklingsafdeling ).

Slutproducenterne i mobiltelefon-branchen var til gengæld mærket af krisen, og det fik to af de store til at skære ned i Danmark. Først lukkede Ericsson sin udviklingsafdeling i Struer ( Ericsson lukker dansk udviklingsafdeling ), og blot et par uger senere skar konkurrenten Nokia 100 stillinger væk i København ( Nokia skærer ned i København ).

Endnu værre gik det dog for Zepto, der trods et redningsforsøg fra milliardæren Karsten Ree måtte opgive visionen om at producere computere og fladskærme i Danmark ( Zepto indgiver konkursbegæring ).

Mermaid technology mente til gengæld godt, at der kan produceres skærme i Danmark, og i oktober besluttede man sig for at etablere egen produktion i Galten ved Århus ( Mermaid vil selv producere skærme ).

Vi slutter ikke langt derfra – i Rønde på Djursland – hvor PR Electronics satte punktum for 2008/2009 med et regnskab, der med finanskrisen in mente trods alt var tilfresstillende ( Tilfredsstillende overskud hos PR Electronics ).

2009 blev året, hvor der gik inflation i at bruge ordet ”finanskrise”, men heldigvis var der også mange positive historier at fortælle. Electronic Supply ønsker glædelig jul og godt nytår og er tilbage med flere historier fra elektronikbranchen fra mandag den 4. januar.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.547