23948sdkhjf

Nordmænd vil producere gennemsigtige solceller

Solceller klæbet direkte på vinduet! Det bliver virkelighed i 2016, hvis man skal tro den norske virksomhed Ensol.
Nordmændene har nemlig skabt en tyndfilmsolcelle i samarbejde med universiteterne i Bergen og Leicester. Det skriver Ingeniøren.

Det er sparsomt med detaljerne om teknikken i den nye solcelle, men teknisk chef hos Ensol, Phil Denby, forklarer, at den hverken er baseret på en halvleder eller en polymer, men i stedet på et aktivt materiale af metalliske nanopartikler indlagt i en matrix.

Kan klæbes på vægge og vinduer
- Ved at ”tune” det aktive materiale med nanopartikler kan vi designe, hvilke bølgelængder af lys der skal slippe igennem, og hvilke der skal absorberes, udtaler Bodil Holst, professor ved Bergen Universitet, til Ingeniøren.

Til gengæld er nordmændene ikke sparsomme, når det kommer til ideer til anvendelsen af den nye solcelle. Den tynde film kan både produceres som gennemsigtig eller som helt sort, og derfor vil den fx kunne klæbes på vægge og vinduer.

Ensol forventer, at have de første solceller klar til kommercielt salg i 2016. Først skal finansieringen af projektet dog på plads. I alt er der brug for 13 mio. kr., og Ensol håber, at de norske forskningsmyndigheder vil bidrage med halvdelen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078