23948sdkhjf

Danske virksomheder er bagud med IoT

Mens der masser af planer om nye IoT-projekter i de danske virksomheder, så halter de langt efter andre lande, når det kommer til implementering, viser undersøgelse

Selvom Internet of Things(IoT)-projekter, hvor maskiner og udstyr kobles online, står højt på prioriteringslisten for mange virksomheder i 2018, så føler mange sig ikke klar til at implementere dem.

Virksomhederne holdes tilbage af bekymringer om sikkerhed, besvær med at ansætte personer med de rette kompetencer og kompleksiteten ved IoT-løsninger, blandt andet til dataopsamling og analyse fra maskiner.

Det viser en ny undersøgelse fra Wi-Sun Alliance, en non-profit organisation, der arbejder med at promovere brugen af indbyrdes kompatible, trådløse løsninger til forsyningsområdet og andre industrielle IoT-applikationer.

Danmark halter efter
Wi-Sun Alliance har spurgt store danske, svenske, amerikanske og britiske organisationer, som allerede har IoT-erfaring, om deres fremtidige IoT-planer og -parathed.

Undersøgelsen viser en betydelig forskel mellem landene. Mens 65 procent af organisationerne fra USA, 47 procent fra England og 44 procent fra Sverige har fuldt implementerede IoT-strategier, er kun 24 procent af de danske virksomheder lige så langt i processen. Forskellen er især overraskende, når man tager i betragtning, at alle respondenterne kommer fra organisationer, som allerede investerer i mindst et IoT-initiativ.

Det er dog ikke fordi, de danske organisationer ikke forstår vigtigheden af IoT. 42 procent siger, at en af fordelene ved at implementere IoT er, at det gør dem konkurrencedygtige.

Når danske organisationer overvejer at implementere IoT-løsninger, er det især på grund af udsigten til en økonomisk gevinst. Ifølge undersøgelsen er danskernes største motivationsfaktorer for IoT, at det vil mindske kundernes udgifter (40 procent),

Implementering er svært
Hver tiende af de danske IT-professionelle i undersøgelsen svarer, at det er ekstremt svært (11 procent), og hver tredje finder det meget svært (33 procent) at få en IoT-løsning op at køre.

Den største tekniske udfordring er sikkerhed. Mere end halvdelen af de adspurgte danske IT-professionelle (58 procent) ser sikkerhed som en barriere for deres organisation. Og med god grund; hvis man vælger den forkerte type netværk, kan det gøre organisationen sårbar overfor angreb, og resultaterne kan blive ødelæggende.

- Researchen viser, at mere uddannelse er nødvendig: Der er mange typer af netværk, men ikke alle egner sig til de større udendørs løsninger, som kræves til smart forsyning. For eksempel specificerer Wi-Sun Field Area Network (FAN) et trådløst mesh-netværk, og ikke de tårnbaserede netværk, som LoRa, SigFox, Ingenu og NB-IoT benytter sig af. Mesh-netværket, som Wi-SUN anbefaler, understøtter ikke kun højere datarater og tovejs-datatransmission, men kan også yde total dækning. Det giver større modstandskraft og driftssikkerhed. København er et eksempel på en by, der bruger mesh-netværk. København har implementeret initiativer inden for smart city - eksempelvis "Den grønne bølge" på tæt befærdede cykelstier i byen - som er bygget på et meget sikkert, trådløst mesh-netværk, siger Phil Beecher, formand for Wi-SUN Alliance.

I den første udgave af Jern & Maskinindustrien i 2018 kan du læse et længere interview med Phil Beecher om IoT-strategier i industrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11