23948sdkhjf

Sigfox får ny ejer

Det bliver UnaBiz, der som ny ejer skal føre den globale udbyder Sigfox videre. Det blev offentliggjort for nogle dage tilbage, fortæller IoT Denmark i en pressemeddelelse.

I Danmark er IoT Denmark netværksudbyder af Sigfox IoT, og virksomheden ser frem til samarbejdet med den nye ejer.

- Både vores kunder, partnere og vi har med spænding ventet på udmeldingen fra Frankrig om, hvem af de mange bydere, der blev valgt til at bringe Sigfox videre. Vi er glade for, at den rette ejer er fundet og ser frem til samarbejdet med UnaBiz, siger Ulla Hesberg Jensen, ansvarlig for partnerships &products hos IoT Denmark.

Om UnaBiz:

  • UnaBiz ejer og driver Sigfox 0G-netværket i Singapore og Taiwan og er stiftende medlem af 0G United Nations, den globale sammenslutning af 0G-netværksoperatører.

UnaBiz har gjort klart, at man vil fortsætte den videre udvikling af Sigfox-teknologien og kommunikationstjenesterne. 

- Det nye ejerskab kommer ikke til at gøre nogen forskel for vores kunder eller samarbejdspartnere, understreger Ulla Hesberg Jensen.

- Vi fortsætter som hidtil med at levere end-to-end IoT-løsninger drevet af vores eget nationale 0G-netværk, som vi har udrullet og driver i Danmark. Vores netværk transmitterer over 30 millioner meddelelser hver måned, et tal som fortsætter med at vokse i takt med den stigende efterspørgsel, siger Ulla Hesberg Jensen.

Om IoT Denmark og Sigfox IoT-netværket i Danmark:

  • Det danske IoT-netværk baseret på Sigfox er landsdækkende og dedikeret til at håndtere data fra batteridrevne IoT-enheder.
  • IoT Denmark leverer IoT-løsninger til kommuner, forsyningsvirksomheder og private virksomheder og rådgiver sine kunder om, hvordan IoT kan styrke den enkelte forretning og være med til at opfylde kravene til bæredygtighed, miljø og klima.
  • IoT Denmarks IoT-viden og løsninger spænder over mange brancher og problemstillinger, f.eks. transport & logistik, ejendomsadministration og reduktion af driftsomkostninger eller forbedring af indeklimaet. 

Kilde: IoT Denmark

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078