23948sdkhjf

Norsk topchef overtager styringen i Data Respons Danmark

Administrerende direktør Lasse Viegand Hansen har forladt sin stilling, der indtil videre varetages af den norske koncernchef Kenneth Ragnvaldsen.
Lasse Viegand Hansen tiltrådte hos Data Respons i 2009, og kilder oplyser til Electronic Supply, at det blandt andet er utilfredsstillende økonomiske resultater, der er skyld i ,at han nu er fratrådt sin stilling.

- Vi er blevet enige om at afslutte vores samarbejde. Der er ikke noget dramatik i det, men jeg har ingen yderligere kommentarer til det, siger CEO Kenneth Ragnvaldsen.

Fortsætter satsningen i Danmark
Han er selv blevet konstitueret som administrerende direktør men regner med, at der hurtigt vil blive fundet en ny mand til at stå i spidsen for de danske aktiviteter. Han understreger samtidig, at satsningen i Danmark fortsætter.

- Vi tænker langsigtet og ser Danmark som et interessant marked. Vi vil arbejde langsomt og videre med vores model, hvor vi kan fungere som eksperter og løsningsleverandør, forklarer Kenneth Ragnvaldsen.

- Vi har et selskab, som involverer både solutions, produkter og service, og vi har stor tro på, at vores koncept kan give et godt afkast for vores kunder, også i Danmark, tilføjer han.

Nedskæringer i Danmark
Det har dog været en hård start for Data Respons i Danmark. De seneste regnskaber har vist røde tal og det har derfor været nødvendigt at tilpasse organisationen. Senest er syv-otte medarbejdere blevet afskediget i sidste måned.

- Det har hængt lidt i Danmark men vi håber at det kommer nu. Vi er blevet nogen færre på grund af den kedelige situation sidste år. Vi har måttet tilpasse os, men vi har troen på, at markedet vil rette sig, siger Kenneth Ragnvaldsen.

Han afviser samtidig forlydender om, at setup’et i Danmark er ved at blive ændret, så konsulent-delen nedprioriteres til fordel for en øget indsats inden for projektsalg.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157