23948sdkhjf

Peter får ansvaret for Gomspaces omstilling til serieproduktion

Satellitproducenten har en ordrebog og pipeline på 500-700 nanosatellitter. Nu udvider man ledelsen

GomSpace i Aalborg har udnævnt Peter Høy som ny chief production officer. Han har siden september 2017 fungeret som production director. 

Peter Høy har års international erfaring med change management og produktion og får som chief production officer en plads i ledelsen og det samlede ansvar for GomSpaces igangværende omstilling fra prototypebaseret produktion til industrielle serieproduktion af nanosatellitter. 

Peter Høy har blandt andet arbejdet med industriel optimering på tværs af landegrænser og har tidligere været CEO i EuroCom Industries, executive vice president i Trane og Trane, site manager i Martin Professional samt direktør for Center for Logistik og Samarbejde. 

Ordrebog og pipeline på 500-700 nanosatellitter
Gomspace er så langt med skiftet til industriel serieproduktion, at virksomheden nu producerer komponenter til adskillige satellitter. Det er første fase i optrapningen til serieproduktion. Gomspace har således også påbegyndt produktionen af konstellationsordrer, hvor kapaciteten lige nu er på én satellit om ugen. Målet er at skalere op til én satellit pr. dag. 

Lige nu har virksomheden en ordrebog og pipeline på 500-700 nanosatellitter. 

Det er især ordrerne til Sky and Space Global, Aistech Space og Aerial & Maritime, der fylder ordrebøgerne, og flere og flere på globalt plan begynder at se det forretnings- eller forskningsmæssige potentiale i konstellationer af små satellitter.

- Vi kigger på ordrer for mange hundrede millioner kroner, og selvom vi allerede har vist, at vi kan håndtere selv meget store opgaver, styrker vi nu produktionen og ledelsen med yderligere muskler. Vi skriver hver dag en lille smule verdenshistorie, fordi det er første gang, en sådan produktion igangsættes, og hele ledelsesholdet omkring virksomheden giver os en stærk tro på, at vi fremover kan løfte endnu større leverancer på internationalt plan, udtaler Niels Buus, Gomspaces administrerende direktør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109