23948sdkhjf

Milliondrømme: IoT-ekspert går på børsen

Seluxit, der har specialiseret sig i Internet of Things løsninger (IoT), har genereret overskud hvert år siden stiftelsen i 2006. For at holde dampen oppe og få endnu mere fart på går firmaet nu på børsen Nasdaq First North i København. Det fremgår af en børsmeddelelse.  

Børsnoteringen skal blandt andet danne grundlag for at etablere nye strategiske kunderelationer på Seluxits velfungerende og skalerbare IoT-platform. 

- Siden vores beslutning om at søge en børsnotering har vi fået megen positiv respons, både fra kunder, potentielle investorer og fra hele teamet i Seluxit, der har arbejdet hårdt for, at vi kunne komme hertil. Jeg er især glad for den opbakning vi har fået fra en række investorer der har forhåndstegnet aktier. Herunder ikke mindst, at mange af Seluxits medarbejdere har besluttet at være medinvestorer på den rejse, vi nu starter på, siger Daniel Lux, administrerende direktør i Seluxit.  

En global spiller indenfor IoT løsninger til B2B markedet 
Seluxit leverer kunderne nøglefærdige løsninger, som tager IoT projekterne hele fra vejen fra det oprindelige fysiske produkt til en driftsklar IoT løsning, som inkluderer drift og overvågning. 

Firmaet er i al væsentlighed i Europa med Tyskland som det hidtil dominerende marked. Blandt andet har firmaet udviklet IoT-løsninger til Tysklands næststørste elselskab samt internationale koncerner hjemmehørende i Sverige, Tyskland og England. 

Provenuet fra udbuddet skal anvendes til, at Seluxit kan fortsætte sin produktudvikling samt øge og professionalisere sine salgsaktiviteter, og derved forfølge sin mission om at vokse og fortsat være en central global spiller indenfor IoT løsninger til ”B2B markedet”. 

Værdi på op mod 90 millioner
På forhånd har 28 investorer afgivet tilsagn på 4,8 millioner kroner. Aktieudbuddet, som alene omfatter nye aktier, skal give mellem 22 og 26 millioner kroner. Når firmaet ikke minimumsudbuddet, vil udbuddet ikke blive gennemført.

Seluxits samlede markedsværdi bliver 86 - 90 millioner kroner efter udstedelse af de nye aktier.  

Tegningsperioden er fra mandag den 22. oktober 2018 til den 2. november. Resultatet af udbuddet ventes offentliggjort den 5. november, og første handelsdag forventes at være den 9. november 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078