23948sdkhjf

Danfoss på opkøb

Danfoss har købt OE3i, der udvikler software til planlægning og optimering af energi.

Fremadrettet vil digitalisering og IoT-krav fungere som katalysator for integrationen mellem avancerede komponenter og fjernvarmestationer fremstillet af Danfoss samt softwareoptimeringsløsninger fra OE3i.

OE3i's software-løsninger til planlægning, optimering og simulering af varme- og elproduktion er udviklet til at hjælpe fjernvarmeselskaber, varme- og kraftvarmeværker og forsyningsvirksomheder med at optimere drift og produktion.

Med opkøbet af OE3i vil Danfoss udbygge og styrke sin position på energimarkedet og bidrage væsentlig med at accelere digitaliseringen indenfor dette kundesegment.

- Opkøb af nye innovative teknologier er en vigtig del af vores investeringer i vækst hvor vi ser potentiale i markederne, og jeg ser frem til, at det stærke OE3i-team nu bliver en del af Danfoss. I OE3i har man en unik ekspertise, som passer perfekt ind i vores portefølje, og ved at vi nu går sammen, øger vi Danfoss’ relevans indenfor fjernvarmeområdet. Danfoss og OE3i indgik i januar i år et strategisk samarbejde for at fremme digitaliseringen af fjernvarmen, og købet af OE3i sker på baggrund af de meget positive tilkendegivelser fra markedet og kunder omkring vores fælles forretningsmodel, siger Lars Tveen præsident, Danfoss Heating Segment.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094