Danske supercomputere har brug for flere kræfter
Mens datamængderne i forskningsverdenen bare vokser og vokser, udfordres Danmarks infrastruktur, når det kommer til regnekraften. Det skriver Ingeniøren.
Der er brug for High Performance Computing (HCP), når der skal stilles hurtige kræftdiagnoser med helgenomsekventering, fremskrives store klimamodeller eller kortlægges nye galakser, men Danmarks nationale HPC-anlæg er spændt til bristepunktet. Især de to største anlæg, Computerome til life-science og allround-computeren Abacus, er der rift om.
- De er meget tæt på at være fuldt belagt og har været det siden starten, fortæller Steen Pedersen, direktør hos Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC), der driver de nationale anlæg, som forskere fra alle otte universiteter kan søge om at bruge.
Universiteterne må til lommerne
Også på de mindre HCP-anlæg, der står på de enkelte universiteter, er belægningen høj. En af de centrale anbefalinger i en ny national strategi for Danmarks digitale forskningsinfrastruktur er derfor, at anlæggene skal opgraderes. Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at en opgradering vil koste op mod 125 millioner kroner årligt, men pengene skal universiteterne selv finde
- Forventningen er, at universiteternes bidrag skal fylde mere, og det er min klare fornemmelse, at de enkelte universiteter forventer at bruge væsentligt flere ressourcer på beregningskraft og storage i fremtiden, siger Hans Müller Pedersen, direktør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse og formand for den arbejdsgruppe, som har udarbejdet den nye nationale strategi.
