23948sdkhjf

Årets europæiske halvledersalg stærkt fra start

Efter to rekordår i streg ser også 2019 ud til at blive et år med vækst i det europæiske halvledersalg. Det viser nye tal fra DMASS, en interesseorganisation for halvlederdistributører i Europa.

I hvert fald vokset salget i årets første kvartal med 8,4 procent og landede på 2,5 milliarder euro.

- Det er fantastisk, at vores industri kan levere endnu en rekord efter otte kvartaler med konsolideret salg på mere end 2 milliarder euro, siger Georg Steinberger, formand for DMASS. Han understreger dog, at en del af væksten stammer fra et efterslæb, og derfor forventer DMASS, at væksten bliver mindre markant i årets sidste tre kvartaler, da mange medlemmer netop nu oplever en nedgang i ordrer.

Væksten i året første kvartal er ujævnt fordelt på lande og regioner. Mens store lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien knap nok nåede den gennemsnitlige vækst, har nogle skandinaviske og østeuropæiske lande oplevet eksplosive tocifrede vækstrater. Faktisk var væksten i Skandinavien på hele 32 procent, mens den i Østeuropa ligger på 10 procent. I Tyskland steg salget med 5,1 procent, mens Italien oplevede en lille tilbagegang på 1,4 procent.

På produktsiden skete den største vækst inden for diskrete komponenter, sensorer og memory.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093