23948sdkhjf

Martin opjusterer efter godt halvårsregnskab

Producent af computerstyret effektlys Martin fastholder de positive takter og opjusterer nu forventningerne til årets resultat.
Martin er verdens førende producent af computerstyret effektlys, der afsættes til underholdnings‐ og oplevelsesindustrien over det meste af verden. Martin er endvidere en betydende producent af røgmaskiner.

Den økonomiske udvikling
De positive takter fra første kvartal blev fastholdt også i andet kvartal, og Martin realiserede således en nettoomsætning på 415 mio. kr. i 1. halvår 2011 mod 324 mio. kr. i 1. halvår 2010. Fremgangen udgør 28%, hvilket var højere end forventet.

Den øgede forretningsvolumen er tilvejebragt på den samme omkostningsbase som sidste år og tillige med en stigende indtjeningsmarginal, hvilket har ført til et positivt EBITDA på 25 mio. kr. i 1. halvår 2011 mod et negativt EBITDA på 7 mio. kr. i 1. halvår 2010.

Afskrivningerne i 1. halvår 2011 er 6 mio. kr. højere end i 1. halvår 2010, trods lavere investeringer i anlægsaktiver og en reduceret balance, hvilket skyldes en øget afskrivningsandel på specifikke udviklingsaktiver. EBIT for halvåret udgør et underskud på 13 mio. kr. mod et underskud på 40 mio. kr. i samme periode sidste år.

De seneste fire kvartaler er effekterne af den gennemførte forretningstilpasning blevet synliggjort gennem en kontinuerlig forbedring af indtjeningen, og på kvartalsbasis begynder virksomheden at nærme sig sit EBITnulpunkt.

Arbejdskapitalen er øget fra 306 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 2010 til 349 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 2011 grundet en reduktion af varekreditorerne. Den netto rentebærende gæld er i samme periode øget med 19 mio. kr. til 491 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 2011.

Forretningsudvikling
Fremgangen i salget i 1. halvår 2011 er geografisk bredt funderet, men med USA som det helt store vækstmarked med en omsætningsstigning på ca. 50%. I den europæiske salgsregion er omsætningen øget med små 30%, mens de uafhængige distributørmarkeder tegner sig for en vækst på ca. 10%.

På produktniveau er det især salget af Moving Heads, der har sikret fremgangen. Denne produktgruppe udgør ca. 60% af den samlede omsætning, og med et salg i første halvår på ca. 250 mio. kr. tegner Moving Head salget sig for ca. 80% af den samlede salgsfremgang.

I tillæg til de videopaneler og controllere, som blev præsenteret i foråret, vil der i andet halvår blive introduceret et helt nyt LEDbaseret Moving Head, der vil sætte ny standard på markedet. Martin forventer, at det nye patentbeskyttede produkt vil udvikle markedet inden for kreativt scenedesign, og produktet vil utvivlsomt styrke Martins position som verdens førende producent af intelligent scenelys.

Forventninger til fremtiden
Omsætningen i 1. halvår 2011 har udviklet sig bedre end forventet, og i kombination med de stærke produktlanceringer i andet halvår styrker det omsætningsforventningerne til helåret.

Under forudsætning af en succesfuld lancering og markedsmodtagelse af de nye produkter vurderes det, at Martin kan realisere en omsætning i 2011 på 825850 mio. kr. mod tidligere forventet ca. 800 mio. kr.

Den øgede omsætning øger umiddelbart også forventningerne til årets resultat. Martin er imidlertid meget følsom over for udsving i international økonomi og valutaforhold, og med de usikkerheder, der fortsat knytter sig til de økonomiske forhold på en række markeder, fastholdes forventningen til årets EBIT i intervallet fra minus 25 mio. kr. til nul.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078