23948sdkhjf

Sirus-direktør: Varer for 30 millioner kroner gik op i røg

Se billeder.

Vi skal videre. Det er den kortfattede besked fra Sirius-direktør Stig Gerlach, der torsdag måtte se sin virksomheds ene lagerhal gå op i flammer.

Nu er det dagen derpå, slukningsarbejdet er færdigt og tilbage er nu at gøre skadernes omfang op.

- Mit bud er, at varer for 25-30 millioner kroner er brændt. Det får vi overblik over, når vi får kigget vores varelister igennem, siger Stig Gerlach til Electronic Supply.

Vi har altid en plan B
Stig Gerlach er netop i gang med at sikre, at virksomhedens drift kan genoptages på den anden side af nytår.

- Vi har altid en plan B. Og lige nu er plan B at finde nye lokaler til medarbejderne, lave en ny logistikplan for, hvor varerne skal være og finde ud af, hvor vi kan starte en ny lagerbygning op, siger Stig Gerlach.

Branden gik ud over Sirius’ store lagerbygning, mens den mindre lagerhal gik fri og stadig kan bruges. Den næste tids varehåndtering skal i første omgang foregå herfra, siger Stig Gerlach.

- Vi prøver at se, om vi kan få sæsonvarerne lagt på en anden adresse, så den tilbageværende bygning kan være det primære lager for en tid, siger han.

Vil genopføre bygning
Han fortæller, at hans plan er at gå i dialog med Allerød Kommune og søge en byggetilladelse for at få lov til at genopføre lageret, der hvor det stod.

- Vi vil gerne blive i Allerød, så nu går vi i gang med at søge, om vi kan få lov til det igen, siger Stig Gerlach.

Det lykkedes også brandvæsenet at redde firmaets servere, så der stadig er arbejde til virksomhedens medarbejdere.

- Vi går på juleferie på fredag, og så regner vi med at starte op igen i det nye år, siger Stig Gerlach.

Sagen kort

Læs hele dækningen af sagen her.

Artiklen er en del af temaet Brand hos Sirius Company A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093