23948sdkhjf

Dantax klarer sig spinkelt igennem coronatungt år

Det er med måsen i vandskorpen, at den nordjyske højtalerproducent Dantax kommer igennem regnskabsåret 2019/2020.

Læs også: Regeringen vil lade delvis lønhjælp fortsætte til august

Af den netop offentliggjorte rapport for det forskudte regnskabsår fremgår det, at årets resultat beløber sig i et spinkelt plus på 67.000 kr., hvilket er noget under sidste års indtjening på 6,1 mio. kr. 

Resultatet af den primære drift er ligeledes styrtdykket til et underskud på 0,7 mio. kr. Det var i det foregående år også 0,7 mio. kr. - med et plus foran.

"Omsætning og resultat i anden halvdel af regnskabsåret er væsentligt påvirket af Corona pandemien. Pandemiens negative indvirkning er delvist reduceret ved løn- og omkostningskompensation," forklares det i ledelsesberetningen.

Dantax arbejder nu på at fokusere forretningen til færre produkter og nedbringelse af lageret for at komme tilbage på sporet.

Læs også: Dansk erhvervsliv advarer mod brat stop for hjælpepakker

HiFi-producentens omsætning har været svindende de sidste fem år. Tilbagegangen på ca. 10 mio. kr. matcher det omsætningsfald, der var fra 2017/18 til 2018/19. 

På grund af det forskudte regnskabsår forventes coronapandemien også at påvirke det nye regnskabsår betydeligt.

"Coronapandemien har fortsat negativ effekt på stort set alle markeder, og den samlede forventning til indtjeningen i regnskabsåret 2020/21 er derfor et beskedent, men positivt resultat ... Samlet forventes for 2020/21, før resultat af investering, et resultat i størrelsesordenen 0 – 1,0 mio. kr. efter skat," lyder det fra Pandrup-virksomheden.

Dantax A/S
Mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 22,3 33
Resultat af primær drift -0,7 0,7
Resultat før skat 0,1 6,7
Årets resultat 0,1 6,1
Balancesum 72,9 78,2
Egenkapital 68,3 72,4
Antal ansatte 11 12
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2020.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094