23948sdkhjf

EET Group køber United Digital

Det britiske selskabs danske direktør, Hans-Henrik Enoksen, bliver samtidig en del af ledelsen i EET Group.
EET Group offentliggør købet af aktiviteterne i den britisk baserede storage producent United Digital, en virksomhed med en stærk portefølje af enterprise storage-løsninger, herunder Hive - Mac kompatible RAID-storage-systemer.

United Digital RAID-storage-systemer er rettet mod mediefolk og større virksomheder.

Vil gentage succesen
I løbet af de sidste 15 år har United Digital tiltrukket prominente kunder som Tesco, Manchester United, London Underground, Sotheby´s, Rolls Royce Motors, Commerzbank, og nogle af verdens førende medie-og reklame virksomheder som McCann Erickson, Ogilvy og Saatchi.

For nylig har virksomheden bevæget sig ind i tv-sektoren og har netop gennemført en større installation på et stort amerikansk baseret tv-netværk.

Koncerndirektør i EET Group John Thomas udtaler:

- Vi er meget glade og stolte af købet af United Digital, som repræsenterer en styrkelse af vores nuværende produktsortiment. I løbet af de seneste 15 år er United Digital blevet et anerkendt mærke, især i Storbritannien. Vi mener, at vi er i stand til at gentage succesen i de øvrige 15 europæiske lande, vi opererer i dag.

Dansker ind i EET Group
Som en del af købet slutter den tidligere CEO Hans-Henrik Enoksen sig til EET Group.

- Hans-Henrik Enoksen tilfører omfattende produkt-og markeds know-how, og han vil bidrage til vores bestræbelser på at øge salget af United Digital produkter i Europa, samt udvikling af fremtidige generationer af Hive produkter og tjenester, siger John Thomas.

I forbindelse med købet udtaler Hans-Henrik Enoksen:

- Jeg ser frem til at blive en del af en verdensklasse virksomhed som EET. Med mere end 270 ansatte og salgskontorer i 16 lande, er EET Group et perfekt hjem for United Digital og Hive mærkerne, og det vil yderligere gøre det muligt for mig at forfølge min drøm om at bygge et high-end storage mærke i hele Europa. Vi ville ikke have været i stand til at gøre dette alene, hvilket er grunden til, at en fusion med en solid partner som EET var den bedste vej frem for United Digital. Valget af EET Group var let, da de har et godt ry, og også den nødvendige vilje til at tilbyde en høj grad af know-how og service til deres kunder. Det er nøjagtigt den samme filosofi, vi har i United Digital.

Hans-Henrik Enoksen har stået i spidsen for United Digital siden december 2004. Han skiftede dengang fra en stilling i det aarhusianske RAM-firma UDM.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095