23948sdkhjf

Demant lander et samlet omsætningstab på 3 procent i 2020

En negativ omsætningsvækst i første halvår 2020 på 17 procent kunne ikke helt hentes ind igen trods et stærkt andet halvår med 11 procents vækst på tværs af alle forretningsområder.

- Det glæder mig at se, hvordan hele vores globale organisation har styret Demant igennem et år, der har været præget af de værste vilkår nogensinde på markedet for høresundhedsløsninger, siger Søren Nielsen, der er koncernchef og administrerende direktør for Demant, i en selskabsmeddelelse.

- Første halvår var hårdt, men i andet halvår oplevede koncernen en stærk bedring – ikke mindst takket være successen i EPOS, vores nye brand inden for premium-audioløsninger. Samtidig lykkedes det os at styre omkostningerne, og særligt i andet halvår så vi stærke pengestrømme, forklarer Søren Nielsen.

Ser frem mod opsparet behov

Demants forventninger til 2021 er fortsat prægede af massiv usikkerhed grundet den globale corona-krise.

- I vores forventninger til 2021 antager vi, at det globale marked for høresundhedsløsninger gradvist vil normalisere sig i H1 godt hjulpet på vej af den globale udrulning af coronavirus-vacciner, hvilket vil gøre det muligt at ophæve coronavirus-relaterede restriktioner på de udviklede markeder, anfører Demant i selskabsmeddelelsen.

Demant forventer, under antagelsen, at den globale pandemi bedres i løbet af året, at man især i andet halvår vil se bedring i markederne, og muligvis se effekterne af ophobet efterspørgsel.

- Vi er nu kommet ind i 2021, og vores forretning viser god modstandsdygtighed trods de unormale markedsvilkår for høresundhedsløsninger, og alle vores forretningsområder er klar til at vinde markedsandele, siger Søren Nielsen.

Demant A/S
mia. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 14,5 14.9
Driftsresultat (EBITDA) 2,6 3,1
Årets resultat 1,1 1,5
Balancesum 21,9 21,8
Egenkapital 8,3 7,6
Antal ansatte 16155 15352
Regnskabsåret blev afsluttet 31. dec. 2020.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067