23948sdkhjf

Ny supermølle: Vestas bider sig fast i haserne på Siemens Gamesa og GE

Onsdag løftede Vestas sløret for sit nye offshore-flagskib – V236-15.0 MW-møllen.

Lanceringen af møllen kommer blot få uger efter at det tidligere MHI Vestas officielt er blevet indlemmer i Vestas.

- Introduktionen af vores nye offshore-platform er en stor bedrift for alle hos Vestas, da den markerer et stort spring fremad på en vigtig rejse. Som global leder inden for vedvarende energi skal alle beslutninger, som Vestas tager i dag, kunne understøtte opbygningen af skala inden for vedvarende energi i fremtiden – kun ved at gøre dette kan vi sikre et mere bæredygtigt fremtidigt energisystem. Offshore vind kommer til at spille en vigtig rolle i væksten inden for vindenergi, og V236-15.0 MW bliver en driver i denne udvikling ved at sænke energiomkostningerne og dermed gøre vores kunder mere konkurrencedygtige inden for offshore-udbud fremadrettet, siger Henrik Andersen, CEO i Vestas.

Vestas var den første vindmølleproducent, der lancerede en vindmølle på mere end 10 MW – det skete i 2018. Men allerede året efter kunne konkurrenten Siemens Gamesa matche den, og siden lancerede det tysk-spanske selskab en mølle på 15 MW. Siden er Vestas også blevet overhalet af amerikanske GE med deres Haliade-mølle på 12 MW.

- Med V236-15.0 MW løfter vi barren, når det gælder teknologisk innovation og industrialisering i vindindustrien til fordel for at bygge skala. Ved at udnytte Vestas’ omfattende, dokumenterede teknologi kombinerer denne nye platform innovation med sikkerheden for at tilbyde førende ydeevne, mens vi høster fordelene af at bygge på leverandørkæden fra hele vores portfolio. Den nye offshore-platform danner et solidt fundament for vores fremtidige produkter og opdateringer, siger Anders Nielsen, chief technology officer hos Vestas.

Som navnet antyder, har V236’eren en effekt på 15 MW og et vingefang på 236 meter. Det betyder, at vingerne dækker et areal på 43.000 kvadratmeter, og at møllen under optimale forhold vil kunne producere 80 GWh strøm per år.

Den første prototype skal efter planen installeres i 2022, og møllen skal være klar til serieproduktion i 2024.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.141