23948sdkhjf

RTX-topchef headhuntes til børsbabys bestyrelse: De har fat i noget, der kan blive rigtig stort

Høreapparat-producenten Audientes, der om få måneder er klar til at gå til markedet med det første produkt, henter nu stærk erfaring ind i bestyrelsen.

Peter Røpke, CEO for børsnoterede RTX A/S, er opstillet til en plads i bestyrelsen for Audientes, der i samme øvelse vil udvide antallet af pladser fra tre til fire.

- Vi er utrolig glade for, at Peter Røpke har takket ja til at blive opstillet til vores bestyrelse. Peter vil uden tvivl, med sin mangeårige erfaring inden for produkt- og teknologiudvikling, kunne bidrage aktivt i den kommende tids kommercialisering af Audientes’ smarte selvjusterende høreapparat, siger Povl-André Bendz, der er bestyrelsesformand hos Audientes A/S.

Audientes bestyrelse:

- Povl André Bang Bendz, formand

- Gitte Jürgens

- Elsebeth Finnick

Peter Røpke har som flere nøglefigurer hos Audientes en fortid i Nokia, og det var igennem den forbindelse, at Audientes rakte ud.

- I tillæg har Peter Røpke mere end 7 års topledelseserfaring fra selskaber noteret på Nasdaq Copenhagen, hvilket også supplerer de samlede bestyrelseskompetencer på en god måde. Det er spændende tider i Audientes, organisationen er på plads, og om kort tid påbegynder vi høreapparatproduktion samt salg i Indien og sidenhen USA, siger Povl-André Bendz.

Spændende proces ligger foran Audientes

Peter Røpke er til dagligt CEO for den nordjyske wireless-producent, RTX A/S. Og han har en bred erfaring som topleder. Peter Røpke har tidligere været CEO for det børsnoterede selskab Flügger A/S, og han har ligeledes været koncerndirektør i Grundfos Management A/S og Senior Vice President i Nokia Corporation.

Pt sidder Peter Røpke også i bestyrelsen hos DEIF A/S , der er en global leverandør af styrings- og instrumenteringsløsninger,

- Der er ingen tvivl om, at Audientes har en rigtig god ide, og de står overfor en spændende proces i forbindelse med den forestående skalering, siger Peter Røpke, der er glad for, at man hos Audientes mener, at hans evner kommer god i spil hos den børsnoterede producent.

- De har fat i noget, der kan blive rigtig stort, og det er en spændende opgave, som jeg ser frem til at være en del af, siger Peter Røpke.

Audientes’ bestyrelse indstiller formelt Peter Røpke til bestyrelsen ved den ordinære generalforsamling den 13. april.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094