23948sdkhjf

Første position siden GPV-salg: Tidligere BHE-ejer køber sig ind i branchen igen

Den kronjyske EMS-virksomhed, Danotek, har fået en ny medejer. Lige siden starten i 1987 har stifter Ole Stabell været eneindehaver, men nu har han afgivet 10 procent af virksomheden.

Og det er ikke hvem som helst, der nu er inviteret ind i ejerskabet. Poul Martin Bøtker har en lang karriere i den danske elektronikbranche bag sig.

Men siden salget af elektronikvirksomheden BHE i 2017 til den, på daværende tidspunkt vordende gigant GPV, har han arbejdet som bestyrelseskonsulent og investor i andre brancher.

- Jeg har altid arbejdet med elektronik, og efter at have været væk i nogle år, så kan jeg mærke, hvor meget mit hjerte egentlig banker for det, fortæller Poul Martin Bøtker, der var på et uformelt besøg hos Ole Stabell og Danotek for noget tid tilbage.

- Danotek har levet en relativt anonym tilværelse, og så fik jeg lejlighed til at opleve, hvor velstruktureret en virksomhed, der er tale om. Danotek er også meget langt fremme i forhold til digitalisering. Så det ser meget spændende ud, siger Poul Martin Bøtker.

Danoteks nye medejer har flere andre positioner, men engagementet i Danotek er det eneste i elektronikbranchen. Og Poul Martin Bøtker ser frem til at bruge sin lange erfaring til at hjælpe virksomheden frem i de kommende år.

- Jeg tror, at Ole og jeg kommer til at supplere hinanden rigtig godt, og Danotek er en god virksomhed, der fortjener det løft, siger Poul Martin Bøtker.

Vejen til sund vækst

Netop erfaringen fra en ejerleder, der har taget turen længere end Danotek har på nuværende tidspunkt, var afgørende for Ole Stabell.

- Poul har rigtig meget at byde ind med og et godt netværk. Der er ingen tvivl om, at Danotek kommer til at få stor gavn af hans enorme erfaring. Og så vejer det også tungt, at Poul og jeg svinger rigtig godt sammen, siger Ole Stabell, der ser meget frem til samarbejdet.

- Det bliver rigtig godt, siger Ole Stabell.

Der er ifølge begge kompagnoner et rigtigt stort potentiale for at opnå betydelig vækst i de kommende år. Virksomheden har en meget moderne maskinpark og nogle meget erfarne medarbejdere i alle led.

- Vi ønsker at skabe vækst i de kommende år og med Pouls store erfaring, så har vi en vej til at skabe sund vækst, siger Ole Stabell.

Poul Martin Bøtker har som sagt tegnet sig for 10 procent af ejerskabet i Danotek og tager plads i virksomhedens bestyrelse. Til daglig arbejder han som selvstændig virksomhedskonsulent og med bestyrelses- og advisory bord arbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062