23948sdkhjf

Der er kommet flere ladepunkter til endnu flere elbiler

Det går stærkt fremad med at på opsat flere ladepunkter til elbiler i Danmark.

Men trods stigningen er der stadig markant flere elbiler, end der er ladepunkter.

Ifølge Transportministeriet har der ved udgangen af 2021 været 4828 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler.

Det er en stigning på 68 procent i forhold til udgangen af 2020.

- Det er enormt vigtigt og en god nyhed, at antallet af ladestandere er steget så meget på et år, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Flere ladestandere er helt afgørende for den grønne omstilling af transporten.

- Dermed ikke sagt, at vi er i mål, for begreber som strømstress og rækkeviddeangst findes stadig, siger han i en pressemeddelelse.

Selv om der har været en stor vækst i antallet af ladepunkter, så er der stadig markant flere elbiler, som kører rundt på de danske veje.

Ifølge tal fra De Danske Bilimportører udgjorde antallet af elbiler i den totale bilbestand 66.620 ved udgangen af 2021.

Det svarer til en stigning på 109 procent i forhold til udgangen af 2020.

Tendensen med at der kommer flere elbiler på vejene, end der bliver opsat offentligt tilgængelige ladepunkter, er imidlertid ikke ny.

De Danske Bilimportører kunne i oktober sidste år fortælle, at opsættelsen af ladestandere de seneste år ikke har kunnet følge med antallet af registrerede elbiler, der er mere end firedoblet over en treårig periode.

Antallet af ladepunkter per elbil er de seneste år faldet fra ét ladepunkt per fire elbiler i 2018 til ét ladepunkt per 11 elbiler i august 2021, oplyste De Danske Bilimportører i oktober.

Til sammenligning var der ifølge Transportministeriet i august 2021 cirka 4200 offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109