23948sdkhjf

Tre måneder før tid: Alpha skifter navn til ETK EMS

De havde egentligt regnet med, at det først ville ske mellem jul og nytår, men ikke desto mindre er de allerede færdige nu.

Der er tale om ETK EMS Group, der tidligere på året opkøbte Næstved-virksomheden Alpha-elektronik. De har nu fået konverteret +12.500 varenumre og +500 kundestyklister samt integreret Alphas data i ETK EMS' eget ERP-system.

Det fortæller VP og partner i ETK EMS Group, Torben Drejer.

- Jeg havde ikke turdet håbe, at vi kunne nå det allerede, siger han.

Med konverteringen er de nu er klar til endeligt at skrotte Alpha-navnet og -logoet.

I stedet hedder Næstved-filialen nu ETK EMS Næstved, men virksomheden fortsætter med samme cvr-nummer som hidtil. Desuden betyder overgangen fra Alpha til ETK EMS Næstved, at André Radley Grundahl, der hidtil har været CEO i Alpha, træder ud af virksomheden ved årsskiftet.

Overflytningen af de forskellige informationer fra et system til et andet letter arbejdsgangen markant, understreger Torben Drejer.

- Den store forskel ligger i, at vi kommer over på samme system. Det betyder, at jeg kan tilgå informationer på detailniveau, uanset om jeg er i Skanderborg, Sønderborg, Thailand eller Næstved.

Ny direktør haster ikke

I august kunne Electronic Supply berette, at Ulrik Enggaard ville stoppe på sin post som CEO i ETK EMS, og at man ville igangsætte en rekrutteringsproces for at finde en ny til posten.

Den er de dog ikke i mål med endnu, fortæller Torben Drejer.

- Nej, vi er ikke nået så langt endnu. Vi har planer om at starte op med rekrutteringen i starten af oktober. Men det haster ikke, så vi tager det stille og roligt, lyder det fra Torben Drejer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Sensor-eksperter er landet i nyt marked ved "et sjovt tilfælde": Vi får mere at se til
Elektronikvirksomhed ruster op på trivslen: - Det tærer på kræfterne
Mærsk lægger digitalt prestigeprojekt i graven
En stor bølge af konkurser rammer nu
Ny 3D-print-uddannelse skal hjælpe virksomheder på rette vej
Kina buldrer frem på robotliste - Danmark fortsætter nedturen
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Leder IDAG

Send til en kollega

0.094