23948sdkhjf

Nye kunder sikrer fortsat vækst hos aalborgensere

Det går godt hos nordjyske Wirtek, der hjælper virksomheder med at udvikle softwareløsninger og elektroniske produkter.

Gennem flere år har de oplevet vækst, og det har også gjort sig gældende hidtil i år. Og sådan forholder det sig også i årets tredje kvartal, fremgår det af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Omsætningen i tredje kvartal lød på 16,5 millioner kroner svarende til en fremgang på 21 procent fra samme periode i fjor, mens driften (EBITDA) gik 2 procent frem til lige godt 2 millioner kroner.

CEO i Wirtek, Michael Aaen, peger blandt andet på, at væksten er positiv med tanke på, at er ved at gennemføre investeringer i og implementering af et nyt ERP-system.

Desuden lægger direktøren vægt på en række kundetilgange, der bidrager positivt til forretningen.

- I løbet af de seneste 6 måneder har Wirtek fået tre nye kunder, som allerede bidrager med 9 procent af den månedlige omsætning, og det glæder os, at vores eksisterende kunder også har udvidet deres engagement hos Wirtek, siger Michael Aaen.

Wirtek er samlet vokset 55 procent i omsætning i årets første ni måneder, og det lyder videre i pressemeddelelsen, at de er kommet godt fra start i fjerde kvartal. I den anledning holder de fast i forventningerne til det samlede regnskab, der lyder på en omsætning i niveauet 64-69 millioner kroner og et EBITDA-resultat på 8,6-9,6 millioner kroner svarende til en vækst på 39-54 procent.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094