23948sdkhjf

Danish Aerospace Company overtager ESA-ordre efter konkurs

Den danske rumfartsleverandør Danish Aerospace Company har fået en ordre til en værdi af mere end 3 millioner kroner hos Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Det oplyser selskabet i en børsmeddelelse.

DAC lander den store ordre, efter Aarhus-virksomheden Ohmatex tidligere på året drejede nøglen om.

Ordren indebærer leverance af et muskelovervågningssystem ved navn Gaintex (Garments for Advanced INsight with TEXtiles), som skal bruges på ESAs rumstation.

DAC blev allerede i 2019 hentet ind som underleverandør på opgaven, men nu kommer de altså selv til at færdiggøre muskelovervågningssystemet. Administrerende direktør i DAC, Thomas A. E. Andersen, er glad for, at valget er faldet på DAC som ny leverandør.

- Selvom det er på en lidt trist baggrund, så er vi er ekstremt glade for, at ESA vil overdrage Gaintex-kontrakten til os. Den passer perfekt ind i de motions- og helbredsovervågningsteknologier som vi arbejder med. Hermed kan vi forsætte med at være på forkanten, og levere tekniske løsninger til de kritiske helbredsovervågninger og motionen, som er så vigtig for astronauter under længerevarende ophold i rummet, lyder det fra direktøren.

DAC kan desuden oplyse, at Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet vil blive underleverandør til DAC, ligesom at instituttet vil stå for selve de medicinske afprøvninger.

Ordrens værdi på 3,3, millioner kroner kan på sigt stige med 2,1 millioner kroner, hvis ESA - som DAC vurderer - vil tilføje en CCN (Contract Chance Notice) til kontrakten. DAC oplyser dog, at de ikke forventer at ordren vil ændre på virksomhedens forventninger til regnskabsåret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094