23948sdkhjf

Farum-virksomhed har ikke travlt med nye markeder: - Vi fokuserer på der, hvor salget ligger lige foran os

Robotvirksomheden Shape Robotics har for alvor sat sig på markedet for undervisningsdigitalisering i Rumænien. Farum-virksomheden henter mellem 80 og 90 procent af deres omsætning i det østeuropæiske land, og derfor virker det da også naturligt at kigge efter lignende succes i andre lande.

- Nu bruger vi vores koncept i Rumænien som løftestang for at vise, at vi har en løsning, hvor læreren kan gå direkte ind og undervise. EU har ikke kun allokeret penge til Rumænien, så der er et marked for det andre steder, siger André Fehrn, der er CEO i Shape Robotics.

Det er dog sværere end som så "bare" at føre konceptet videre. Både at tidsmæssige men også af praktiske årsager.

- Vi vil gerne tage koncepterne med til andre lande, men det tager bare tid. Det tog et år i Rumænien, før vi begyndte at vinde de her projekter, men nu har vi vist, at vi kan gøre det her (i Rumænien, red.), og vi vil vise, at vi kan komme ind i andre lande, der har lignende programmer, siger André Fehrn.

Presser ikke på

Selvom det virker oplagt at gå videre, så er der en god grund til, at salget kun for alvor boomer i Rumænien.

- Vi har også salg i andre lande, men man kan klart se, hvor vi fokuserer henne. Vi opdyrker ikke salget i andre lande, men tager det salg, der kommer. Men vi presser ikke på som i Rumænien. 

- Vi er en relativt lille virksomhed, og vi har de ressourcer, vi har. Derfor bliver vi nødt til at fokusere på der, hvor salget ligger foran os, for lige nu har vi rigeligt travlt med det, siger André Fehrn.

Om ikke andet har Shape Robotics alligevel fået øjnene op for nabolandene.

- Fra starten af næste år begynder vi at træde ind på andre scener, lyder det fra direktøren.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Universal Robots præsenterer største omsætning nogensinde
Vestas sluttede 2022 med milliardstore nedskrivninger
Kobots er reddet: Medarbejderne overtager driften i nyt selskab
Dansker bliver ny nordisk direktør hos international datacenter-kæmpe
Bestyrelsesformand siger farvel til GN
Kurator på jagt efter forsvundne millioner i Waturu-sag
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.11