23948sdkhjf

Shape Robotics-boss: - Det er derfor, det går så vanvittigt godt

Har man fulgt med i den danske robotbranche det seneste år, kan det næppe komme som den helt store overraskelse, at Farum-virksomheden Shape Robotics har godt gang i forretningen.

Robotvirksomheden har i løbet af 2022 opjusteret flere gange og regner nu med en omsætning på 81-93 millioner kroner for året.

De flotte tal er især båret frem af en stærk tilstedeværelse i Rumænien, hvor Shape Robotics for alvor har indtaget en nøgleposition i landets digitale undervisningsrevulotion.

Midt i 2021 blev Shape Robotics kontaktet af deres rumænske distributør, fortæller André Fehrn, der dengang var CFO og i dag bestrider CEO-posten i virksomheden.

- Vi fik at vide, at der ville komme til at ske vilde ting i det her land de næste år, siger André Fehrn.

De "vilde ting", der skulle ske i Rumænien, hænger sammen med en række EU-midler, der er blevet allokeret til uddannelse - og digitalisering af uddannelse - i flere europæiske lande.

Opkøbte samarbejdspartner

Shape Robotics havde deres Fable-undervisningsrobot på markedet i Rumænien, men med de nye midler i det østeuropæiske land skulle der nu bygges teknologilokaler eller laboratorier, der - udover Fable-robotten - skulle indeholde blandt andet computere og interaktive tavler.

Shape Robotics så i mellemtiden en mulighed for at konsolidere sig på markedet og opkøbte derfor deres rumænske samarbejdspartner og omdøbte det til Shape Robotics Romania.

De bød ind på et proof of concept-projekt og vandt.

- Med stor bevågenhed valgte undervisningsministeriet, at de ville have os med i deres projekt, siger André Fehrn.

Kan altid byde sig til

Med en stor pose EU-penge i hånden har Rumænien afsat i omegnen af 30.000 € til digital undervisning på hver af landets skoler, fortæller André Fehrn. Og det giver mange puljer at byde ind på. Især når man ved helt præcist, hvad der skal til for at vinde projekterne.

For som led i uddelingen af EU-midlerne har det været et krav, at der skulle udarbejdes en række mindstekrav til, hvad pengene udmøntes i.

- Der er nogle minimumsspecifikationer, som budgettets midler skal leve op til. Og alle de krav tog udgangspunkt i vores proof of concept. Så når mindstekravet tog udgangspunkt i vores laboratorie, så er der mange universiteter og skoler, som kan bruge os. Så der er mange puljer, vi kan byde ind på.

- Vi kan altid byde os til, når der er de her projekter, så det er derfor, det går så vanvittigt godt i Rumænien, siger André Fehrn.

André Fehrn fortæller videre, at Shape Robotics henter omkring 80-90 procent af sin omsætning i Rumænien.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079