23948sdkhjf

Konstitueret Gomspace-formand: - Vi var nok lidt for optimistiske

Efter en turbulent uge hos Gomspace med stor fyringsrunde og farvel til CEO Niels Buus og bestyrelsesformand Jens Maaløe, kan den konstituerede bestyrelsesformand Jukka Pertola nu redegøre for baggrunden til ugens store begivenheder i det nordjyske.

Overfor Nordjyske fortæller han, at farvellet til de to topfigurer ikke har noget at gøre med den store fyringsrunde, som han i øvrigt også endeligt bekræfter.

Jukka Pertola fortæller, at Jens Maaløe siger stop, fordi han "er blevet alvorligt syg", mens Niels Buus i kraft af sin alder - 65 år - gerne ville stoppe. Direktøren fortsætter foreløbigt i en rådgiver-rolle og har tidligere givet udtryk for, at han agter at indlede en bestyrelseskarriere.

Formanden forholder sig også til, at det i oktober lød, at suspenderingen af en stor ordre ikke ville få ansættelsesmæssige konsekvenser, fordi de i denne omgang var bedre rustet til en aflyst ordre, end da de i 2018 stod i en lignende situation og ligeledes måtte skære ned på medarbejderstaben.

I den forbindelse lød det fra den daværende CEO Niels Buus, at de både forventede at kunne flytte ansatte fra det suspenderede projekt til blandt andet udviklingsafdelingen, mens man desuden også ville forsøge at få den store kunde til at overholde sin del af aftalen, så en suspendering ikke blev nødvendig. Det skete ikke, og derfor har de nu taget konsekvensen.

- Det var en ganske stor, industriel kunde, der nægtede at betale. Vi troede, vi kunne finde en løsning, men efterhånden stod det klart, at det kunne vi ikke. Derfor blev vi nødt til at reagere. Vi havde for høj kapacitet i virksomheden og var nødt til at skrue lidt ned. Vi var nok for optimistiske dengang, siger Jukka Pertola til Nordjyske.

Formanden siger desuden, at Gomspace efter fyringsrunden stadig står stærkt økonomisk. Det hænger blandt andet sammen med det store lån, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i fjor gav til Gomspace.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kaotisk 2023-start i elektronikbranchen: Fyringer og konkurser på stribe - og et enkelt lyspunkt
Universal Robots: Ny EU-aftale fremtidssikrer den danske robotindustri
Droneleverancer skal effektivisere havvind
24 job reddet på sønderjysk køleskabsfabrik
Dronevirksomhed er gået konkurs
UV-virksomhed får endnu en hæder
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.063