23948sdkhjf

Solid vækst for Sonofon og Cybercity

Telenor i Danmark viste i 1. kvartal af 2006 solid vækst for både Sonofon og Cybercity. Sonofon øgede omsætning og indtjening på baggrund af et fortsat stigende minutforbrug samt tilgang af kunder. Cybercity præsterede markant vækst i omsætning og indtjening med stor tilgang af bredbåndskunder og meget stor interesse for bredbåndstelefoni.
- Fremgangen i både Sonofon og Cybercity viser, at begge virksomheder har solide positioner i et marked, hvor trafikken flytter fra det traditionelle fastnet til mobil og bredbånd. Vi har en stærk fælles organisation på plads og begynder nu at realisere fordelene i at kunne kombinere netop mobilitet og bredbånd, som er kernen i det nye telemarked, siger Henrik Clausen, adm. direktør for Sonofon og Cybercity.

Sonofon øger mobiltrafik og antal kunder
Sonofons omsætning i 1. kvartal blev 1.259 millioner kroner svarende til en vækst på 17% i forhold til samme kvartal sidste år. Indtjeningen (EBITDA) i kvartalet blev 23%, svarende til 284 millioner kroner. Antallet af mobilkunder i Sonofons netværk voksede i kvartalet med 25.000 til 1.525.000 (inkl. wholesale-kunder samt kunder i CBB Mobil).

- Stadig flere danskere vælger ganske enkelt mobilen frem for den traditionelle fastnettelefon. Det afspejler sig både i et fortsat stigende minutforbrug hos Sonofons kunder og i en solid tilgang af nye, siger Henrik Clausen.

- Vi vil fortsætte med at styrke vores position som Danmarks andenstørste mobiloperatør - ikke mindst med udrulning af 3G-tjenester i år - samtidig med at vi øger lønsomheden i forretningen.

Cybercity i stærk vækst
Cybercity præsterede i første kvartal en omsætningsvækst på 37% til 162 millioner kroner og en indtjening på 51 millioner kroner (EBITDA). Antallet af DSL-kunder voksede i 1. kvartal med 16.000.

- Cybercity har også dette kvartal vist en markant tilgang af DSL-bredbåndskunder og har i dag en markedsandel på 14,6%. Væksten bygger på en meget stor interesse for vores løsninger inden for hjemmearbejdspladser og bruttolønsordninger. Samtidig oplever vi stor efterspørgsel på vores tilbud, som kombinerer bredbånd og kvalitetssikret IP-telefoni til privatkunderne, siger Henrik Clausen.

Kilde: Sonofon, http://www.sonofon.dk

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094