23948sdkhjf

Svært første halvår for Gomspace - men ny CEO har lagt en plan

Årets første halvdel har ikke været nogen guldgrube for Gomspace.

Den nordjyske nanosatellitudvikler omsatte i perioden for 128 millioner kroner, hvilket er i samme leje som året før, men bundlinjen gik fra et tab på 25 millioner SEK til et minus på 49 millioner SEK .

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra Gomspace.

Trods de lidet imponerende tal hænger Gomspaces CEO, Carsten Drachmann, alligevel ikke med hovedet.

Han hæfter sig især ved, at det første halvår har været brugt på at tilpasse omkostningerne for at sikre plus på pengestrømmene, som de regner med at opnå i anden halvdel af 2024. Det har de blandt andet gjort ved at skære ned på medarbejderstaben, som de allerede i begyndelsen af indeværende år tog hul på.

- Nedskæringen var trist men nødvendig under omstændighederne, og vi er nu færdige og har sagt farvel til 70 medarbejdere siden januar 2023. Vi kommer til at se den fulde effekt af besparelser fra tredje kvartal 2023 og fremad, siger Carsten Drachmann.

Gomspace Group AB
Regnskabsår H1 2023 H1 2022
Valuta mio. SEK mio. SEK
Nettoomsætning 128,4 129,6
Bruttofortjeneste -5,9 28,6
Resultat af primær drift -50,2 -27,1
Resultat før skat -50,7 -27,8
Årets resultat -49,4 -25,1
Balancestatus 379,7 454,7
Egenkapital 156,8 302,4
Antal ansatte 196 137
Kilde: Gomspace

Klar slagplan

Tidligere på året gav Carsten Drachmann overfor Electronic Supply udtryk for, at en stor del af hans plan for at vende Gomspace var at tjene flere penge på produktsalg.

- Vi skal arbejde mere på det, jeg kalder bread and butter. Det vil sige den del af vores forretning, som for eksempel læner sig op ad produktsalg, som vi har en fin margin på, sagde Carsten Drachmann i maj.

Det er fortsat planen, lyder det i børsmeddelelsen. De har lagt en strategi, hvor hovedmålet er at vokse produktsalget, andet mål er at øge profitabiliteten på projektforretningen og som tredje punkt vil de udvide i Nordamerika.

- Specifikt har vi startet en Product Business Unit for at sikre bedre fokus på salg og produktudvikling. Produktsalg er en god forretning for Gomspace, og vi har for nyligt styrket vores salgshold med et nyt medlem, siger Carsten Drachmann.

De har desuden oprettet et nyt team, der skal fokusere på projektlevering og projektkontrakter, mens de for at styrke sig i Nordamerika blandt andet sætter sin lid til samarbejdet med amerikanske SAIC.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093