23948sdkhjf

Ingen tyngdekraft og skrappe krav - derfor er test af medico-udstyr i rummet vigtigt

Danish Aerospace Company har i over 30 år sendt medicinsk udstyr ud i rummet. Det er afgørende for teknologien på Jorden, forklarer CEO Thomas Andersen

Artiklen er oprindeligt bragt i Electronic Supplys nye søstermedie, MedTechNews, der dækker den danske medico-industri.

Da MedTechNews fanger CEO Thomas A. E. Andersen for Danish Aerospace Company på telefonen, er der stadig en form for eufori at spore i hans stemme.

Han er netop hjemvendt fra en, ikke hvilken som helst, USA-tur. Her har han overværet opsendelsen af Space X 7 Crew Dragon blive opsendt med Andreas Mogensen ombord.   

- Det er dybt fascinerende, at mennesker kan være i ophold i rummet, hvor der er så ekstremt barske forhold. Det har jeg syntes i de 35 år, jeg har arbejdet med det, og det fascinerer mig stadigvæk, siger Thomas A. E. Andersen.

Udover Andreas Mogensen er der også andre danske bidrag med ombord.

For odenseanske Danish Aerospace Company har udviklet medicinsk udstyr til astronauter siden 1983 og deres danskproducerede udstyr har været ombord på rumfærger i 30 år.

Men denne gang er anderledes.

- Den her gang er der virkelig tid til at give feedback, fordi Andreas skal være i rummet et halvt år, fortæller Thomas A. E. Andersen og fortsætter:

- At vi har en dansker med, giver os mulighed for at teste udstyret, hvor det vi tidligere har sendt i rummet har været på kontrakt og færdigt udviklede og afprøvede produkter, fortæller han.

Det er især rumfærgekondicykler, som Danish Aerospace Company er kendt for at sende med ud i rummet. Men denne gang har DAC tre forskellige teknologier med på den internationale rumstation, som bliver testet.

Den ene er et trådløst kropsbåret helbredsovervågningssystem, som er udviklet til at monitorere medicinske nøgleparametre under træning. Den anden er virtual reality-teknologi, der sammen med træningscyklen skal give en mere motiverende oplevelse af at træne i rummet. Den tredje og sidste teknologi, der testes, er en membranteknologi til produktion af rent drikkevand i rummet.

- Vores store udfordring denne gang har været at skulle have udviklet en løsning på under et år. Det endte med at være fem måneder, vi havde til det, og det kunne lade sig gøre, fordi vi havde udviklet teknologien i forvejen, fortæller Thomas A. E. Andersen.

Kan glemme tyngdekraften

Det medicinske udstyr er nødvendigt, når man sender mennesker på ophold udenfor jordens atmosfære. 

- Når man sender en mand i rummet, så svarer det til at lægge ham i seng. Lidt som når man brækker et ben og har gips på, så taber man en del knogle- og muskelmasse, fortæller Thomas A. E. Andersen.

Men det er samtidig en stor udfordring at lave udstyr til de vilkår, der er i det ydre rum. 

- Det sætter helt nye krav at udvikle noget, der kan bruges i rummet. Alt teknologisk udstyr, som vi har omkring os på Jorden, er baseret på tyngdekraften. Det er den store faktor at udvikle noget til rummet, som tager højde for, at der ingen tyngdekraft er, siger Thomas A. E. Andersen og fortsætter:

- Der er skrappe krav til at sende udstyr med i rummet. Der er visse stoffer, der ikke må være i produkterne, og så er der anderledes sikkerhedskrav, som at der for eksempel ikke må være glas, for hvis det går i stykker, svæver det rundt på grund af den manglende tyngdekraft, og man kunne komme til at snuse det ind. Udstyret skal også være designet til at være pålideligt, for der kan ikke lige komme en tekniker forbi.

- Det gælder både i forhold til sikkerhedskrav, medicinske krav, brandkrav men også til levetid på batterier.

Selvom Danish Aerospace Company har 40 års erfaring med at udvikle udstyret, så indrømmer Thomas A. E. Andersen, at idéudviklingen stadig kan blive udfordret af de meget anderledes krav.

- Vi kan stadig sidde med vores ingeniører og få idéer, hvor vi så må droppe idéen igen, fordi den ikke duer uden tyngdekraft, fortæller han.

Kommercielt marked på Jorden

Det er dog ikke kun i rummet, at DAC kan se en efterspørgsel på deres produkter.

- Vores udstyr er udviklet til at virke under et ekstremt miljø, som der er i rummet, og det vil også kunne bruges til bjergbestigning, dykning eller motorsport hernede på jorden, siger Thomas A. E. Andersen.

- Det er blandt andre Forsvaret, som er interesseret i vores udstyr, fordi det kan holde til ekstreme forhold. Det kan for eksempel være Frømandskorpset eller F16-piloter, hvor det giver mening at anvende. Fordi det kan holde til ekstreme forhold, så vil det også have et stort potentiale på Jorden, siger han.

I kølvandet på stadigt flere rumopsendelser, er der også opstået nye markeder, som giver mulighed for, at DAC's produkter får et mere jordnært formål. 

- Der er et kommercielt marked på Jorden for blandt andet dykning og bjergbestigning, hvor vores udstyr er relevant. Der er også en voksende interesse i USA for at sende folk i rummet, og der er allerede muligheder for at være vægtløs i korte perioder, siger han.

Men der hvor det særligt rumegnede medicinske udstyr gør en forskel, er på et mere generelt plan, forklarer Thomas A. E. Andersen:

- Den forskning, der bliver lavet i rummet og de erfaringer med udstyret man gør sig, kommer os alle til gavn på jorden.

- Jeg plejer at sige, at hvis vi ikke var landet på månen i 60’erne og 70’erne, så havde vi for eksempel ikke mikroelektronik, headset eller trådløse boremaskiner i dag.

- Teknikken, der bliver udviklet til rumfart, er med til at accelerere den teknologiske udvikling på jorden og skubbe grænserne for, hvad der kan lade sig gøre, lyder det.

I en video forklarer Den Europæiske Rumorganisation, ESA, hvordan medicinsk udstyr til at bruge i rummet gavner på Jorden. Du kan se videoen herunder:

Wired for space - Muscle stimulation to enhance astronaut health

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095