23948sdkhjf

Stort medarbejder-boom lægger dæmper på vækst: - Det bliver vi nødt til

Droner udvikler sig konstant, og det samme skal Mydefences teknologi gøre. Det betyder flere folk - og større lønudgifter

Mydefences himmelflugt de seneste år er til dels kommet på baggrund af et marked i vækst.

Det anfægter CEO og stifter, Dan Hermansen, ikke.

Men virksomheden fra Nørresundby, der leverer udstyr til identificering og nedkæmpning af fjendtlige droner, er ikke kommet sovende til succesen.

For foruden de massive investeringer i fabrikker og salgs- og marketingfolk, har det været bydende nødvendigt at udvikle produkterne, der blandt andet omfatter personbårne "drone-jammere", som kan anvendes på slagmarken.

- Droneteknologien har udviklet sig rigtig meget de seneste to år. Og det betyder, at counter-drone-teknologien skal accelerere på samme måde.

Mydefence leverer som udgangspunkt hyldevarer, man producerer altså ikke specifikke produkter til kunderne. Dan Hermansen har tidligere givet udtryk for, at man med kapacitetsudvidelsen i langt højere grad er blevet lagerproducerende frem for ordreproducerende. Man kan med andre producere nok til, at man har drone-detektorer og andet på lager til at sælge hurtigt.

Spørgsmålet er så, om det skaber en risiko for at brænde inde med forældede produkter. Svaret er klart fra direktøren:

- Det bliver ikke forældet. Vi har designet produkterne med en platform-tilgang, hvor meget af udviklingen er baseret på software og opdatering af forskelligt tilbehør, for eksempel antenner. Det vil sige, at vi med den samme grundplatform ret hurtigt kan udvikle produktet med software- og tilbehøropdateringer, siger Dan Hermansen.

Medarbejdervækst koster bundlinjevækst

Med nye udviklings-, salgs- og marketingfolk er medarbejderstaben i det seneste år vokset fra 32 til 83. Det betyder, at Mydefence nu opererer med lønbudgetter i en anden liga end førhen.

I det lys forventer Dan Hermansen, at resultatet for 2025 vil ligge i samme størrelsesorden som 2024. Dermed vil det være et brud med de seneste års store fremgange på bundlinjen, hvor man fra 2020 til 2024 er gået fra 7.000 kroner til 120 millioner kroner.

- Vi skal stige meget på omsætningen for at nå samme bundlinje, for udgangspunktet er et væsentligt større antal medarbejdere. Men det bliver vi nødt til at have for at være på forkant med både produktion og udvikling.

Mydefence er ejet af kapitalfonden Bridgepoint, der købte virksomheden i fjor.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.879