23948sdkhjf

Sønderjysk virksomhed igangsætter generationsskifte: - Det kommer jeg aldrig til at fortryde

Siden han stiftede Danitech i 1987 har Arne Iversen stået i spidsen for teknologivirksomheden, men inden længe er det slut.

Men Danitech kommer fortsat til at være med Iversen-familien i spidsen, for fra 1. april næste år hedder virksomhedens administrerende direktør Rasmus Iversen og den tekniske direktør Mads Iversen. De to er Arne Iversens sønner.

Det skriver Jydskevestkysten.

Selvom Arne Iversen har bygget sin virksomhed op i 37 år og senest - ifølge avisen - har leveret omsætningstal på den gode side af 300 millioner, så er han tryg ved at overlade tøjlerne til sine sønner, der i forvejen er en del af bestyrelsen.

- Det er mine to knægte, så det kommer jeg aldrig til at fortryde, siger Arne Iversen til Jydskevestkysten.

Når Arne Iversen om godt et år træder tilbage vil han træde ind i rollen som bestyrelsesformand i Danitech, ligesom han fortsat vil have et kontor på matriklen i Haderslev, hvor han "kan arbejde med udvikling af kundesegmenter og sikre firmaet de rigtige leverandører."

Danitech leverer en lang række løsninger inden for alt fra hydraulik til IoT-løsninger og elektroniske styreenheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.347