Forsker: Kanalkrise kan føre til produktionsstop
Virksomheder i Danmark og resten af Europa bør forberede sig på et midlertidigt produktionsstop.
Der vil nemlig komme en opbremsning i leveringerne af komponenter fra Asien, som følge af de forsinkelser der er opstået, efter at en række angreb på skibstrafikken nær Suez-kanalen har tvunget containerrederierne ud på en omvej rundt om Afrika.
Det vurderer Andreas Wieland, der som lektor på CBS forsker i forsyningskæder og risikostyring.
- Et godt eksempel er Tesla-fabrikken tæt ved Berlin, som har annonceret, at de er nødsaget til at stoppe produktionen i omkring to uger. Tesla var tydeligvis forberedt på det, men det er jeg ikke sikker på, at alle virksomheder er, siger han.
Lektoren tilføjer dog, at der er tale om et midlertidigt problem. Leverancerne fra Asien er nemlig ikke afbrudt, men bare udskudt, og derfor vil de begynde at komme kontinuerligt igen, når først den lange omvej er blevet normaliseret.
- Et produktionsstop vil kun være kortvarigt, men virksomhederne er nødt til at være forberedt på det, så de ikke ender med at stå med et tomt lager. På længere sigt kan det øgede brændstofforbrug være det største problem, fordi det medfører prisstigninger og desuden er en omkostning for miljøet, siger han.
Situationen i Det Røde Hav
Siden slutningen af november har flere skibe været udsat for angreb i Det Røde Hav i farvandet, der leder op til Suezkanalen.
Angrebene er begået af Houthi-bevægelsen, der kontrollerer store områder i det borgerkrigsramte Yemen.
Militsen har både angrebet skibe med raketter og droner og gennemført deciderede skibskapringer.
Ifølge Houthi-bevægelsen selv skal angrebene ses som en protest mod Israels krigshandlinger i Gaza-striben og de mange palæstinensiske ofre. Angrebene har dog også ramt skibe uden synlige bånd til Israel.
Angrebene har fået en lang række af de største containerrederier til at fravælge ruten gennem Suez-kanalen og i stedet tage den lange omvej syd for Afrika. Det øger transporttiden med omkring 10 dage.
For at undgå nye angreb og sikre transporten gennem Suez, har en amerikansk-ledet koalition sendt krigsskibe til Det Røde Hav. Også Danmark har bidraget til indsatsen.
To kanalkriser
Krisen i Det Røde Hav og Suez-kanalen er ikke det eneste, som truer de globale forsyningskæder. Den tørkeramte Panamakanal har nemlig været nødsaget til at begrænse skibstrafikken på grund af lav vandstand.
Og selvom situationen omkring Suez de seneste uger har løbet med meget af opmærksomheden, kan det meget vel vise sig, at tørken bliver det største problem.
- I fremtiden forventer klimaforskere at tørke vil ramme oftere og voldsommere. I Suez-kanalen kan man løse situationen med militærmagt, men man kan ikke løse klimaforandringer med militære operationer, siger Andreas Wieland
Problemerne ved Panamakanalen vil dog først og fremmest være mærkbare i Amerika. Det er primært skibstrafikken mellem Asien og den amerikanske østkyst, der bliver forstyrret, mens krisen i Suez-kanalen rammer hårdest i Europa.
Virksomheder glemmer hurtigt
Selvom situationen er alvorlig, forventer Andreas Wieland, at mange virksomheder vil være rustet til at klare den. Siden corona-pandemiens forstyrrelser af forsyningskæderne har mange virksomheder nemlig haft et øget fokus på risikostyring.
Lektoren er dog mindre optimistisk på den lange bane, hvor han frygter, at risikostyring kan blive nedprioriteret så snart der kommer en længere periode med stabilitet.
- Hver gang der sker noget, ser vi at virksomhederne tager ved lære og er forberedt på nye kriser i nogle år. Men virksomheder glemmer også hurtigt. Derfor er det nødvendigt, at de gør risikostyring til en helt central del af deres DNA og ikke bare har det som en mindre funktion, siger han.
Andreas Wieland påpeger samtidig, at de konkrete tiltag, der skal til for at skabe robuste og modstandsdygtige forsyningskæder, kan variere alt efter situationen. Derfor er det afgørende ikke, at virksomhedsledelsen vælger en bestemt strategi, men snarere at opbygge hele organisationen, så risikostyring er højt prioriteret.
- Det handler om, at risiko og modstandsdygtighed er en del af tankesættet i alle virksomhedens afdelinger og ikke kun hos dem, der arbejder konkret med risikostyring, slutter han.
