23948sdkhjf

Optimistisk direktør: - Det er relativt let at få del i EU-penge

Shape Robotics-direktøren Mark Abraham tror på, det er relativt simpelt at videreføre den hidtidige succes i Rumænien til andre europæiske markeder

Det er godt to måneder siden, Mark Abraham satte sig i direktørstolen hos robotvirksomheden Shape Robotics, og den nye CEO er ambitiøs på vegne af Shape Robotics og 2027-målet, der hedder en omsætning på 1 milliard kroner.

Mark Abraham henviser til, at der i disse år bliver afsat mange EU-midler til Shape Robotics' branche.

- Der bliver allokeret mange penge fra EU til digitalisering af uddannelse, og det er penge, som er relativt lette for os at få del i, siger Mark Abraham.

Shape Robotics har de seneste år vundet mange store ordrer i især Rumænien, hvor Mark Abraham har hjemme, men også i nabolandet Moldova begynder der at falde en del ordrer. Det er den succes, som virksomheden med hovedkvarter i Herlev skal videreføre.

- Vi har nogle succeshistorier, som vi kan replikere, fordi vores forretningsprincipper er på linje med EUs finansieringsstrategier. Så målet er at replikere de samme løsninger til markeder udenfor vores nuværende portefølje, siger Mark Abraham, der blandt andet nævner Polen som et oplagt marked, efter Shape Robotics i slutningen af i fjor opkøbte den polske virksomhed Skriware.

I ledtog med konkurrenter

Shape Robotics' første produkt var Fable-undervisningsrobotten, og siden er de såkaldte SmartLabs blevet en stor del af forretningen.

SmartLabs består blandt andet af Fable-robotter men også meget andet edtech-udstyr fra andre producenter. Samarbejdet med andre bekymrer dog ikke Mark Abraham.

- Vi driver forretning lidt anderledes, fordi vi arbejder sammen med nogle af vores konkurrenter, men det er et resultat af vores mission og vores værdier, siger Mark Abraham.

Her henviser han til, at han tidligere har givet udtryk for, at han mener, Shape Robotics - udover at tjene penge - er sat i verden for at styrke uddannelsesniveauet i Europa og verden over.

Det kan du læse om her.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11