Sabotage har givet øget efterspørgsel
Af Benita Dreyer-Andersen
For to år siden skete det for Nord Stream 1 og 2.
Og i november blev to undersøiske kabler beskadiget mellem hhv. Sverige og Litauen og Finland og Tyskland. Det kinesiske skib 'Yi Peng 3' er stadig under mistanke, men der er ikke kommet nye oplysninger i sagen i længere tid.
Men faktum er, at hybridkrigen er sat ind.
En betegnelse for gråzonen mellem krig og fred, hvor målet er at skabe ustabilitet og utryghed, blandt andet ved at sabotere undersøiske forsyningskabler mellem landene.
Og det betyder, at flere stater har rettet fokus på infrastrukturen i det blå dyb og sat sig for at beskytte den bedst muligt.
Det mærker Peter Kirkegaard, der er administrerende direktør hos Kraken Robotics Denmark.
- Hændelserne på Nordstream var en øjenåbner for mange, siger han og fortæller, at interessen for Krakens udstyr til overvågning af havbunden er steget markant fra tiden lige efter begivenhederne i efteråret 2022.
- Andre danske virksomheder, som leverer avanceret undervandsteknologi, fortæller mig, at deres salg til udlandet er steget med en 50-100 pct.
Peter Kirkegaard har selv haft en lang karriere inden for Søværnet og minerydning, inden han kom til Kraken Robotics.
Han er bl.a. tidligere chef på Søværnets minerydningsskib 'Havkatten', har været instruktør på Natos skole for minerydning i Belgien og minerydningsofficer for Natos stående minerydningsstyrke.
Interessen fra udlandet
Kraken Robotics har udviklet overvågningsteknologi, der kan scanne havbunden og det, der ligger på den i hastigheder op mod 10 knob. En rørledning på 150 kilometer vil eksempelvis kunne undersøges på otte til 12 timer.
På den måde kan udstyret finde eventuelle læk hurtigt og rester af objekter, der kunne mistænkes at have noget med lækagen at gøre.
Peter Kirkegaard understreger, at det er også interessen fra udlandet, der trækker væksten for Kraken Robotics. Der synes at være en anden parathed uden for landets grænser til at ruste op på den undersøiske overvågning.
Regeringen vil altså gerne have styrket fokus på undervandsområdet ved hjælp af danske virksomheder, men vi er ikke kommet videre siden Peter Kirkegaard, CEO i Kraken Robotics
Han har ikke et konkret bud på, hvorfor der ikke er mere interesse fra dansk side, men det kan handle om meget træge indkøbsprocesser, siger han.
- Vi har danske virksomheder, der har opfundet en del af den teknologi, der findes på området. Men nogle skal tilbyde os en rammeaftale, vi skal byde ind på, hvis teknologien skal sættes i vandet i virkeligheden. Og den slags udbudsprocesser tager virkelig lang tid, siger han.
Han fortæller, at regeringen i 2021 kom med en strategi for dansk forsvarsindustri, hvor man blandt andet ville have flere danske leverandører til forsvarsområdet via en EU-forordning, hvor man kan undlade at sende opgaver i EU-udbud. Altså, en ordning der ville holde leverancer til Forsvaret i Danmark.
- I den strategi var forsyningssikkerheden nævnt, herunder specifikt undervandsområdet. Regeringen vil altså gerne have styrket fokus på undervandsområdet ved hjælp af danske virksomheder, men vi er ikke kommet videre siden, siger han.
Hvem har ansvaret?
Lige nu er det Forsvaret, der har ansvaret for infrastrukturen under havets overflade, og det er da også herfra, at Kraken Robotics får de store ordrer.
Men måske er tiden moden til at overveje, hvem der skal stå for overvågningen af den kritiske infrastruktur under havet, siger Peter Kirkegaard.
Hændelserne på Nordstream var en øjenåbner for mange Peter Kirkegaard, CEO i Kraken Robotics Denmark
For det første ser flere offshore energiinstallationer med tilhørende undersøiske kabler dagens lys, og der sker mere udveksling af forsyning landene i mellem. For det andet er kablerne blevet et mål for sabotage.
Alt i alt er opgaven dermed kun vokset de senere år, forklarer Peter Kirkegaard. Og har Forsvaret de fornødne ressourcer til at holde øje med området på den lange bane?
- Lige nu er det Forsvarets rolle at overvåge kablerne på havbunden, fordi det handler om at beskytte samfundet Danmark. Men det er typisk kommercielle kræfter, der ejer kablerne, så man kan spørge sig selv om opgaven ikke i stedet kan ligge hos en privat aktør, siger han.
- Man kunne forestille sig private vagtværn. Mig bekendt går der heller ikke politi rundt omkring kraftværker på land. Det er private aktører, der ringer til politiet, hvis der sker noget. Det samme kunne man overveje under vand, siger han.
Hele samfundet til gode
Peter Kirkegaard kan sagtens forestille sig en fremtid, hvor producenten af undersøisk udstyr - som hans egen virksomhed eksempelvis - kunne stå for opgaven med at overvåge havbunden.
Ved at løfte det ud af Forsvaret kunne optagelserne komme hele samfundet til gode, siger Peter Kirkegaard Peter Kirkegaard, CEO i Kraken Robotics Denmark
- Vi kan sagtens sælge produktet og stå for at uddanne andre, men vi kan også løse opgaven selv. Der findes masser af danske leverandører, der har teknologien på hylden og kunne gå i gang i morgen, mens samfundet beslutter, hvem der skal stå for overvågningen fremadrettet, siger han.
Udover at holde øje med rørledningerne, påpeger han også, at teknologien bl.a. kan bruges til at holde øje med havmiljøet og se, hvordan havbunden ser ud, og hvor dyrene opholder sig.
- Ved at løfte det ud af Forsvaret kunne optagelserne komme hele samfundet til gode, siger Peter Kirkegaard.
Artiklen er oprindeligt bragt i Electronic Supplys søstermedie Søfart.
