23948sdkhjf

Nye produkter trækker væksten hos William Demant

Høreapparatsproducenten har oplevet organisk vækst i tredje kvartal, og det er efter forventninger.
I tredje kvartal i 2013 har William Demant oplevet en organisk vækst i engrossalget af høreapparater. Væksten er større end markedsvæksten, og det er helt efter planen. Derfor fastholder virksomheden sine forventninger til hele 2013. Det skriver virksomheden i sin periodemeddelelse for tredje kvartal.

- Højprisproduktet Oticon Alta, som har opnået en stærk position i segmentet for de mest avancerede høreløsninger, har i tredje kvartal drevet en betydelig del af væksten. Væksten er opnået trods den forsatte afmatning på koncernens vigtige højprismarkeder Danmark, Norge og Holland, skriver virksomheden.

William Demant fastholder, at koncernens resultat af primær drift i 2013 vil overstige det realiserede niveau i 2012, hvor driftsresultatet endte på 1,65 milliarder kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.41