23948sdkhjf

Terma indgår samarbejde med ukrainske droneselskab

Dansk forsvarsteknologi møder ukrainsk innovationskraft i ny udvikling af autonome droneinterceptorer

Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, har offentliggjort et nyt strategisk partnerskab med den ukrainske droneproducent Odd Systems. Målet er at udvikle en prisbillig, AI-baseret droneinterceptor med autonome kapaciteter.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

I samarbejdet vil Terma bidrage med avanceret sensorteknologi og situationsforståelse, mens Odd Systems stiller med kampafprøvede droner og erfaring fra frontlinjen. Den fælles platform skal kunne identificere, spore og neutralisere forskellige typer af fjendtlige droner herunder FPV-droner, rekognosceringsdroner og langtrækkende angrebsdroner som Shahed-modeller.

- Vi er stolte over at samarbejde med Odd Systems, hvis innovation og kampafprøvede platforme vidner om styrken i ukrainsk ingeniørkunst. Sammen kan vi integrere førsteklasses teknologi med agile, kampoptimerede droneplatforme, hvilket er den klogeste og mest effektive vej frem, udtaler Filip Rensch-Jacobsen, der er vice president i Terma.

Terma fremhæver, at droner i stigende grad skal betragtes som modulære platforme, hvor effektiviteten afhænger af det samlede teknologiske system - en tilgang virksomheden også har anvendt i samarbejde med F-16 og F-35-programmerne. Partnerskabet med Odd Systems skal ikke blot accelerere udviklingen af droneforsvar, men også styrke den europæiske forsvarsresiliens.

Terma rekrutterer i øjeblikket droneeksperter i hele Europa til at understøtte det nye initiativ, skriver selskabet afslutningsvis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094