23948sdkhjf

Mikkelsen Electronics udvider i produktionen

Den nordsjællandske elektronikvirksomhed har netop ansat seks nye medarbejdere i produktionen.
Mikkelsen Electronics udvider. Seks nye folk er netop ansat til produktionen, oplyser Ulla Haberl fra Mikkelsen Electronics til Electronic Supply.

Hermed runder den nordsjællandske virksomhed 55 ansatte i Danmark.

33 medarbejdere er i produktionen. Resten er funktionærer med opgaver inden for administration, salg, kvalitetssikring o.l.

Investeringer i fremtiden
Ansættelserne kommer efter et 2014, der ligesom året før, var præget af investeringer. Blandt andet er der brugt ressourcer på en ny fabrik i Serbien samt udviklingsprojekter. Investeringerne påvirkede virksomhedens resultat negativt, så det endte med et underskud på -2 mio. kr., hvor der i 2013 var et overskud på 467.000 kr.

- 2014 var et udviklingsår og et investeringsår. Vi har driftsført hele investeringen angående etableringen i Serbien i 2014, så underskuddet var forventet. Men vi forventer naturligvis, at det vil tjene sig ind fremad, siger Ulla Haberl.

Ud over hovedkontoret i Farum har Mikkelsen Electronics også to medarbejdere på et salgskontor i Sverige samt 25 ansatte på fabrikken i Serbien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085