23948sdkhjf

Homatic Engineering vil vokse med produktvedligehold

Produktvedligehold skal flyde mere i det østjyske udviklingshus. Det kontinuerlige arbejde understøtter nemlig firmaets forretningsmodel rigtig godt.
Udviklingshuset Homatic Engineering har i dag produktvedligeholdelse som et af fire forretningsben. Feltet fylder i dag omkring en femtedel hos i firmaet. Men står det til direktør Thorvald Horup skal forretningsområdet fylde meget mere i firmaet.

- Industrien generelt er interesseret i det, og det gør ingen forskel, om det drejer sig om f.eks. vindmølleindustrien eller olieindustrien. Alle har behov for det, forklarer Thorvald Horup om efterspørgslen efter ydelsen.

Hos Homatic Engineering arbejder man selv på at få flere ordrer på området gennem direkte kontakt til kunderne, tilbudsgivning mm.

Opgave og forretningsform går hånd i hånd
Mere konkret indebærer arbejdet, at Homatic via sit arbejde med produktvedligeholdelse befrier kunderne for det ganske ressourcekrævende arbejde, det er at holde produkter, der allerede har sendt på markedet, opdateret. Med sit Produkt Livscyklus Engineering tager Homatic sig blandt andet af at finde erstatninger for udgåede komponenter, omkostningsreduktioner samt levetidsforlængende ny funktionalitet.

- Vedligeholdelse er en kontinuerlig proces, og det understøtter vores egen projektbaserede forretning godt. Samtidig er det godt for kunderne, fordi de så i stedet kan fokusere på udvikling af ny teknologi. Ingeniørerne syntes også at det er sjovere at udvikle nye produkter. Fordi man heller ikke kan planlægge det, kommer vedligehold tit som brandslukning, når produktet skal opdateres. Så stopper det produktionen, og det koster indtægter hos kunden, forklarer Thorvald Horup.

Forretning er baseret på tillid
Samarbejde omkring vedligeholdelse af en virksomheds produkter kaster også ofte flere opgaver af sig. Det skyldes, at tillid er en afgørende faktor i kundernes forhold til Homatic.

- Klassisk oplever vi, at kunder lægger mere over til os efter det første samarbejde. Det er fagligheden og menneskerne, der gør forskellige. De lukker mere op og lægger så flere opgaver over til os, siger Thorvald Horup om kunderelationerne. Han tilføjer, at der generelt også bare er flere opgaver at hente:

- Det går rigtig godt. Der er sket en klar ændring i forhold til tidligere år. Vi lever af investeringsydelser, og da vi oplever, at der er større investeringslyst er tilgangen af opgaver større.

Hvad det betyder for Homatic Engineering er der direktøren ikke i tvivl om:

- Vi vil udvide forretningen – helt entydigt, siger Thorvald Horup om firmaet, som i dag har 11 fastansatte og en række freelancere tilknyttet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079